Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
E taku tama, tahuri ki oki whakaaro nui, kia anga tou taringa ki toku matauranga:
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
Kia u ai koe ki te ngarahu pai, kia mau ai te matauranga i ou ngutu.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Ko nga ngutu hoki o te wahine ke, kei te maturuturunga iho o te honikoma, ngawari iho tona mangai i te hinu.
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
He kawa rawa hoki tona mutunga i te taru kawa; he koi, ano he hoari matarua.
Ko ona waewae e heke ana ki te mate, mau pu te reinga i ona takahanga; (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Heoi kahore i kitea e ia te ara totika ki te ora: he kotiti ke ona ara, a kahore ia i te matau.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Na reira, e aku tamariki, whakarongo mai ki ahau, kei mahue hoki nga kupu a toku mangai.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Kia matara tou ara i a ia, kaua hoki e tata ki te tatau o tona whare;
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
Kei hoatu tou honore ki nga tangata ke, ou tau ki te hunga nanakia:
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
Kei makona nga tangata ke i tou kaha, kei riro ou mauiui ki te whare o te tangata ke;
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
A ka tangi koe i tou whakamutunga, ina poto ou kikokiko me tou tinana.
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
A ka mea, Katae toku kino ki te ako; katae te mauiui o toku ngakau ki te tohutohu!
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
Kihai hoki ahau i whakarongo ki te reo o oku kaiwhakaako, kihai toku taringa i anga ki te hunga e tohutohu ana i ahau.
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Wahi iti kei nga kino katoa ahau i waenganui o te whakaminenga, o te huihui.
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Inumia he wai i roto i tau ake rua, me nga wai rere ano i roto i tau ake poka.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Kia tohatoha noa atu koia au puna wai, nga awa wai i nga huarahi?
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Waiho ena mau anake, kauaka ma koutou tahi ko nga tangata ke.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Kia manaakitia tau puna wai: kia koa ano koe ki te wahine o tou taitamarikitanga.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
Kia rite ia ki taua mea ahuareka, ki te hata, ki te mea ataahua ki te anaterope; kia makona koe i ona u i nga wa katoa, kia matenuitia tonutia e koe tona aroha.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
He aha oti koe, e taku tama, ka matenui ai ki te wahine ke, i awhi ai i te uma o te wahine ke?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
Kei mua hoki i nga kanohi o Ihowa nga ara o te tangata, a e meinga ana e ia kia papatairite ona ara katoa.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
Ko ona kino ano hei hopu i te tangata kino, hei taura ona hara e mau ai ia.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
Ka mate ia, he mea kihai i whakaakona, ka pohehe i te nui o tona wairangi.
