Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
Mutabani, ossangayo omwoyo eri ebiragiro byange, era owulirizanga bulungi ebigambo byange eby’amagezi,
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
olyoke oyige okusalawo okw’amagezi, era akamwa ko kavengamu eby’obutegevu.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Kubanga emimwa gy’omukazi omwenzi gitonnya omubisi gw’enjuki, n’ebigambo bye biweweevu okusinga omuzigo;
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
naye enkomerero ya byonna, akaawa ng’omususa era asala ng’ekitala eky’obwogi obubiri.
Ebigere bye bituuka mu kufa, ebisinde bye biraga emagombe. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Tafaayo ku kkubo lya bulamu, amakubo ge gaakyamakyama dda, naye nga takimanyi.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Kaakano, batabani bange mumpulirize, temuvanga ku bigambo bya kamwa kange.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Mwewalenga omukazi oyo era temusembereranga luggi lwa nnyumba ye;
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
si kulwa nga mufiirwa ekitiibwa kyammwe, n’okumalira ebiseera byammwe ku oyo alina ettima,
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
ate si kulwa nga b’otolina ky’obamanyiiko bakwavuwaza, n’amaanyi go n’ogamalira ku maka g’omulala.
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
Ku nkomerero y’obulamu bwo olisinda, ennyama yo n’omubiri gwo nga biweddewo.
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
Oligamba nti, “Nga nakyawa okulabulwa, n’omutima gwange ne gukyawa okunenyezebwa,
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
era ne sigondera ddoboozi ly’abasomesa bange, wadde okussaayo omwoyo eri abo abampanga amagezi.
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Ntuuse ku njegoyego z’okuzikirira nga ndi wakati mu kuŋŋaaniro ly’ekibiina.”
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Onoonywanga amazzi ag’omu kidiba kyo, n’amazzi agava mu luzzi lwo goonoonywanga.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Ensulo zo zisaanye okukulukutira mu nguudo, n’enzizi zo mu bifo ebigazi eby’omu kibuga?
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Leka bibeere bibyo wekka, bireme kugabanibwako b’otomanyiiko n’akamu.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Kale leka ensulo yo ebeere n’omukisa, era osanyuke ne mukazi wo ow’omu buvubuka bwo.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
Ng’ennangaazi eyeeyagaza n’empeewo esanyusa, leka okusuuta kwe kukumalenga ennaku zonna era naye akwetoloozenga okwagala kwe.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Lwaki mwana wange osendebwasendebwa omukazi omwenzi, n’ogwa mu kifuba ky’omukazi w’omusajja omulala?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
Kubanga Mukama alaba amakubo g’omuntu gonna, era n’akebera n’amakubo ge gonna.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
Ebikolwa by’omukozi w’ebibi bimufuukira omutego, era emiguwa gy’ebikolwa bye ebibi girimusibira ddala.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
Alifa, kubanga yagaana okwekuuma, era alizikirira olw’obusirusiru bwe obungi.
