Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
Fili mi, attende ad sapientiam meam, et prudentiæ meæ inclina aurem tuam:
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
ut custodias cogitationes, et disciplinam labia tua conservent. Ne attendas fallaciæ mulieris;
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
favus enim distillans labia meretricis, et nitidius oleo guttur ejus:
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
novissima autem illius amara quasi absinthium, et acuta quasi gladius biceps.
Pedes ejus descendunt in mortem, et ad inferos gressus illius penetrant. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Per semitam vitæ non ambulant; vagi sunt gressus ejus et investigabiles.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Nunc ergo fili mi, audi me, et ne recedas a verbis oris mei.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Longe fac ab ea viam tuam, et ne appropinques foribus domus ejus.
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
Ne des alienis honorem tuum, et annos tuos crudeli:
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
ne forte impleantur extranei viribus tuis, et labores tui sint in domo aliena,
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
et gemas in novissimis, quando consumpseris carnes tuas et corpus tuum, et dicas:
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
Cur detestatus sum disciplinam, et increpationibus non acquievit cor meum,
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
nec audivi vocem docentium me, et magistris non inclinavi aurem meam?
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
pene fui in omni malo, in medio ecclesiæ et synagogæ.
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Bibe aquam de cisterna tua, et fluenta putei tui;
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
deriventur fontes tui foras, et in plateis aquas tuas divide.
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Habeto eas solus, nec sint alieni participes tui.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Sit vena tua benedicta, et lætare cum muliere adolescentiæ tuæ.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
Cerva carissima, et gratissimus hinnulus: ubera ejus inebrient te in omni tempore; in amore ejus delectare jugiter.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Quare seduceris, fili mi, ab aliena, et foveris in sinu alterius?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
Respicit Dominus vias hominis, et omnes gressus ejus considerat.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
Iniquitates suas capiunt impium, et funibus peccatorum suorum constringitur.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
Ipse morietur, quia non habuit disciplinam, et in multitudine stultitiæ suæ decipietur.
