Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
Wen nutik, lohng kas in lalmwetmet luk ac porongo etauk luk.
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
Na ouiyen moul lom ac fah suwohs, ac kas lom ac fahkak lah oasr etu lom.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Ngoasron mutan kien siena mukul ac ku in emwem oana honey, ac oalul fwel oana oil in olive,
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
tusruktu ke safla pwar nukewa, mwe keok mukena pa ac tuku kac.
Mutan sac ac kolkomla nu in facl in misa. Inkanek ma el fahsr kac pa inkanek nu ke misa. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
El kuhfla ac alfokfokla liki inkanek in moul, ac el tia akilen acn el fahsr we.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Lohngyu inge, wen nutik uh, ac tia mulkunla ma nga fahk nu suwos.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Fahsr liki mutan ouinge uh! Nimet kalukyang nu ke mutunoa sel.
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
Kom fin oru, na sunak ma tuh orek nu sum meet ac fah orek nu sin kutu na mwet, na kom ac fah fusr na misa inpoun mwet wangin pakomuta yoro.
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
Aok, mwetsac uh ac eisla mwe kasrup lom nukewa, ac ma kom kemkatu nu kac ac fah ma lun siena mwet.
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
Kom ac fah oan sasao fin mwe oan kiom. Ikom ac monum ac fah mongola,
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
ac kom fah fahk, “Efu ku nga koflana etala? Efu ku nga tuh srunga mwet in lutiyu?
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
Nga tuh tiana lohang nu sin mwet luti luk nukewa, ac tiana porongalos.
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Ac inge nga akilenak lah akmwekinyeyuk nga sin mwet nukewa.”
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Kom in pwaye nu sin mutan kiom sifacna, ac sang lungse lom nu sel mukena.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Tulik ma kom osweang nu sin kutena mutan saya uh, ac wangin sripa nu sum.
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Lela tulik nutum uh in kapak ac kasrekom, a in tia muta kasru mwet saya.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Ke ma inge kom in engan sin mutan kiom, aok mutan fusr se na ma kom tuh payukyak se ah,
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
su tuh kato ac wo lumah oana soko deer mutan. Lela oaskuiyal in mwe akenganye kom. Lela elan kafiskomi ke lungse lal.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Wen nutik, efu ku kom in sang lungse lom nu sin siena mutan? Efu kom kaukya iniwen mutan kien siena mukul?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
LEUM GOD El liye ma nukewa kom oru. Acn nukewa kom fahsr nu we, El liye kom.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
Orekma koluk lun sie mwet koluk oana sie mwe kwasrip. El ac sremla ke sie nwek ke koluk lal sifacna.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
El misa ke sripen el tia sifacna liyaung orekma lal. Lalfon lal pa kololla nu in kulyuk lal uh.
