< Ordsprogene 5 >
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
我が子よわが智慧をきけ 汝の耳をわが聡明に傾け
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
しかしてなんぢ謹愼を守り汝の口唇に知識を保つべし
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
娼妓の口唇は蜜を滴らし 其口は脂よりも滑なり
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
されど其終は茵蔯の如くに苦く兩刃の劍の如くに利し
5 Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol )
その足は死に下り その歩は陰府に趣く (Sheol )
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
彼は生命の途に入らず 其徑はさだかならねども自ら之を知ざるなり
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
小子等よいま我にきけ 我が口の言を棄つる勿れ
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
汝の途を彼より遠く離れしめよ 其家の門に近づくことなかれ
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
恐くは汝の榮を他人にわたし 汝の年を憐憫なき者にわたすにいたらん
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
恐くは他人なんぢの資財によりて盈され 汝の労苦は他人の家にあらん
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
終にいたりて汝のなんぢの體亡ぶる時なんぢ泣悲みていはん
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
われ教をいとひ 心に譴責をかろんじ
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
物が師の聲をきかず 我を教る者に耳を傾けず
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
あつまりの中会衆のうちにてほとんど諸の惡に陥れりと
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
汝おのれの水溜より水を飮み おのれの泉より流るる水をのめ
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
汝の流をほかに溢れしめ 汝の河の水を衢に流れしむべけんや
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
これを自己に歸せしめ 他人をして汝と偕にこに與らしむること勿れ
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
汝の泉に福祉を受しめ 汝の少き時の妻を樂しめ
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
彼は愛しき麀のごとく美しき鹿の如し その乳房をもて常にたれりとし その愛をもて常によろこべ
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
我子よ何なればあそびめをたのしみ 淫婦の胸を懐くや
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
それ人の途はヱホバの目の前にあり 彼はすべて其行爲を量りたまふ
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
惡者はおのれの愆にとらへられ その罪の縄に繋る
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
彼は訓誨なきによりて死 その多くの愚なることに由りて亡ぶべし