Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
Hai anakku, perhatikanlah hikmatku, arahkanlah telingamu kepada kepandaian yang kuajarkan,
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
supaya engkau berpegang pada kebijaksanaan dan bibirmu memelihara pengetahuan.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Karena bibir perempuan jalang menitikkan tetesan madu dan langit-langit mulutnya lebih licin dari pada minyak,
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
tetapi kemudian ia pahit seperti empedu, dan tajam seperti pedang bermata dua.
Kakinya turun menuju maut, langkahnya menuju dunia orang mati. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Ia tidak menempuh jalan kehidupan, jalannya sesat, tanpa diketahuinya.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Sebab itu, hai anak-anak, dengarkanlah aku, janganlah kamu menyimpang dari pada perkataan mulutku.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Jauhkanlah jalanmu dari pada dia, dan janganlah menghampiri pintu rumahnya,
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
supaya engkau jangan menyerahkan keremajaanmu kepada orang lain, dan tahun-tahun umurmu kepada orang kejam;
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
supaya orang lain jangan mengenyangkan diri dengan kekayaanmu, dan hasil susah payahmu jangan masuk ke rumah orang yang tidak dikenal
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
dan pada akhirnya engkau akan mengeluh, kalau daging dan tubuhmu habis binasa,
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
lalu engkau akan berkata: "Ah, mengapa aku benci kepada didikan, dan hatiku menolak teguran;
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
mengapa aku tidak mendengarkan suara guru-guruku, dan tidak mengarahkan telingaku kepada pengajar-pengajarku?
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Aku nyaris terjerumus ke dalam tiap malapetaka di tengah-tengah jemaah dan perkumpulan."
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Minumlah air dari kulahmu sendiri, minumlah air dari sumurmu yang membual.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Patutkah mata airmu meluap ke luar seperti batang-batang air ke lapangan-lapangan?
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Biarlah itu menjadi kepunyaanmu sendiri, jangan juga menjadi kepunyaan orang lain.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Diberkatilah kiranya sendangmu, bersukacitalah dengan isteri masa mudamu:
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
rusa yang manis, kijang yang jelita; biarlah buah dadanya selalu memuaskan engkau, dan engkau senantiasa berahi karena cintanya.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Hai anakku, mengapa engkau berahi akan perempuan jalang, dan mendekap dada perempuan asing?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
Karena segala jalan orang terbuka di depan mata TUHAN, dan segala langkah orang diawasi-Nya.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
Orang fasik tertangkap dalam kejahatannya, dan terjerat dalam tali dosanya sendiri.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
Ia mati, karena tidak menerima didikan dan karena kebodohannya yang besar ia tersesat.
