Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
Fis mwen an, fè atansyon a sajès mwen, apiye zòrèy ou vè bon konprann mwen;
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
pou ou kab kenbe sajès e pou lèv ou ka konsève konesans.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Paske lèv a fanm adiltè a degoute siwo, e pale li pi dous pase lwil;
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
men a lafen, li vin anmè pase kou fyèl, epi file kon yon nepe ki koupe de bò.
Pye li yo desann vè lanmò e pa li yo kenbe fèm nan chemen Sejou mò yo. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Li pa reflechi sou pa lavi a; vwa li yo pa stab; li pa rekonèt bagay sa a.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Alò, fis mwen yo, koute mwen, e pa bliye pawòl a bouch mwen yo.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Kenbe wout ou byen lwen li, e pa pwoche toupre pòt lakay li.
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
Oswa ou va bay fòs ou a lòt yo ak ane ou yo a mechan an.
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
Konsa, etranje yo va ranpli ak fòs ou, e byen yo ke ou te ranmase ak swè ou, va rive lakay a yon etranje.
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
Epi ou va plenyen nan gòj lè dènye moman lavi ou rive, lè chè ou ak kò ou fin manje nèt.
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
Ou va di: “Ki jan mwen te rayi enstriksyon! Ak “Ki jan kè m te rayi repwòch!
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
Mwen pa t koute vwa a sa yo kap enstwi m yo, ni mwen pa t panche zòrèy mwen vè mèt mwen yo.
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Mwen te prèt pou fini nèt nan mitan asanble a ak kongregasyon an.”
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Bwè dlo nan pwòp sitèn pa ou e dlo fre nan pwi pa ou.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Èske sous ou yo dwe dispèse nan peyi etranje, kòn vwa dlo k ap kouri nan lari yo?
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Kite yo pou ou sèl, e pa pou etranje yo avèk ou yo.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Kite fontèn dlo ou a rete beni, e rejwi ou nan madanm a jenès ou a.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
Tankou yon sèf amourez ak yon bich elegan, kite tete li yo satisfè ou tout tan. Rete debòde nèt ak lanmou li.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Paske poukisa fis mwen an, ou ta dwe renmen ak yon fanm adiltè, e anbrase lestonmak a yon etranje?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
Paske chemen a yon nonm se devan zye a SENYÈ a, e Li veye tout pa li yo.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
Pwòp inikite a mechan an va kaptire li. Li va kole nan kòd a pwòp peche pa li.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
Li va mouri akoz mank enstriksyon, e nan grandè foli li, li va vin egare.
