Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
Mũrũ wakwa, thikĩrĩria ũũgĩ ũyũ wakwa, tega gũtũ wega ũigue ciugo ciakwa cia ũtaũku,
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
nĩguo ũtũũrie ũbaarĩrĩri, nayo mĩromo yaku ĩtũũrie ũmenyo.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Nĩgũkorwo mĩromo ya mũtumia mũtharia itaataga ũũkĩ, na mĩario yake ĩnyorokete gũkĩra maguta;
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
no marigĩrĩrio nĩmũrũrũ ta maaĩ ma nyongo, nĩ mũũgĩ ta rũhiũ rwa njora rũrĩa rũũgĩ mbarĩ cierĩ.
Magũrũ make maikũrũkaga gĩkuũ-inĩ; makinya make mathiiaga merekeire o mbĩrĩra. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Ndeciiragia ũhoro wa njĩra ya muoyo; njĩra ciake nĩ njogomu, nowe ndooĩ ũguo.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Atĩrĩrĩ, ariũ akwa, ta thikĩrĩriai; mũtikanatiganĩrie ũrĩa ngũmwĩra.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Thiiagĩrai njĩra ĩrĩ kũraya nake, mũtigakuhĩrĩrie mũrango wa nyũmba yake,
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
nĩguo mũtikaheane hinya wanyu mwega kũrĩ andũ angĩ, na mĩaka yanyu kũrĩ mũndũ ũtarĩ tha,
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
nĩguo ageni matikehũũnie na ũtonga wanyu, na kĩrĩa ũnogeire gĩtongie mũciĩ wa mũndũ wa kũngĩ.
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
Marigĩrĩrio-inĩ ma muoyo waku nĩũgacaaya, hĩndĩ ĩrĩa nyama cia mwĩrĩ waku na mwĩrĩ waku igaakorwo ithirĩte hinya.
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
Ũkoiga atĩrĩ, “Hĩ, kaĩ nĩndathũũrire gũtaarwo-ĩ! Hĩ, kaĩ ngoro yakwa nĩyamenete kũrũithio-ĩ!
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
Ndingĩathĩkĩire arutani akwa, kana thikĩrĩrie ataarani akwa.
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Nĩnginyĩte hũgũrũrũ-inĩ cia mwanangĩko, ndĩ o gatagatĩ-inĩ ga kĩũngano gĩothe.”
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Atĩrĩrĩ, nyuuaga maaĩ ma itangi rĩaku we mwene, maaĩ marĩa mathereraga moimĩte gĩthima-inĩ gĩaku mwene.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Nĩ kwagĩrĩire ithima ciaku ciunagĩre maaĩ barabara-inĩ, kana tũrũũĩ twaku tuunagĩre ihaaro-inĩ cia mũingĩ?
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Nĩmagĩtũũre marĩ maku wiki, matigatuĩke maku na mũndũ wa kũngĩ o na rĩ.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Gĩthima gĩaku kĩrorathimwo, nawe ũkenagĩre mũtumia wa ũnini waku.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
Athakarĩte ta thwariga ya mũgoma, akaagĩra ta gathiiya ka mũgoma: kĩiganagwo nĩ nyondo ciake hĩndĩ ciothe, ũkenagio nĩ wendo wake hĩndĩ ciothe.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Mũrũ wakwa, nĩ kĩĩ kĩngĩtũma ũkenio nĩ mũtumia mũtharia? Nĩ kĩĩ kĩngĩtũma ũhĩmbĩrie gĩthũri kĩa mũtumia wa mũndũ ũngĩ?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
Nĩgũkorwo mĩthiĩre ya mũndũ nĩyonagwo nĩ Jehova, nake nĩatuĩragia njĩra ciake ciothe.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
Ciĩko njũru cia mũndũ mwaganu nĩcio imũtegaga; nga cia mehia make nĩcio imuohaga, ikamũrũmia biũ.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
Mũndũ ũcio nĩagaakua nĩ kwaga ũtaaro, akoora nĩ ũndũ wa ũrimũ wake mũnene.
