Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
Mi sone, perseyue thou my wisdom, and bowe doun thin eere to my prudence; that thou kepe thi thouytis,
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
and thi lippis kepe teching. Yyue thou not tent to the falsnesse of a womman;
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
for the lippis of an hoore ben an hony coomb droppinge, and hir throte is clerere than oile;
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
but the last thingis ben bittir as wormod, and hir tunge is scharp as a swerd keruynge on ech side.
Hir feet gon doun in to deeth; and hir steppis persen to hellis. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Tho goon not bi the path of lijf; hir steppis ben vncerteyn, and moun not be souyt out.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Now therfor, my sone, here thou me, and go not awei fro the wordis of my mouth.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Make fer thi weie fro hir, and neiye thou not to the doris of hir hous.
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
Yyue thou not thin onour to aliens, and thi yeeris to the cruel;
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
lest perauenture straungeris be fillid with thi strengthis, and lest thi trauels be in an alien hous;
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
and thou biweile in the laste daies, whanne thou hast wastid thi fleschis, and thi bodi; and thou seie,
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
Whi wlatide Y teching, and myn herte assentide not to blamyngis;
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
nether Y herde the voys of men techinge me, and Y bowide not doun myn eere to maistris?
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Almest Y was in al yuel, in the myddis of the chirche, and of the synagoge.
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Drinke thou watir of thi cisterne, and the floodis of thi pit.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Thi wellis be stremed forth; and departe thi watris in stretis.
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Haue thou aloone `tho watris; and aliens be not thi parceneris.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Thi veyne be blessid; and be thou glad with the womman of thi yong wexynge age.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
An hynde moost dereworthe; and an hert calf moost acceptable. Hir teetis fille thee in al tyme; and delite thou contynueli in the loue of hir.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Mi sone, whi art thou disseyued of an alien womman; and art fostrid in the bosum of an othere?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
The Lord seeth the weie of a man; and biholdith alle hise steppis.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
The wickidnessis of a wyckid man taken hym; and he is boundun with the roopis of hise synnes.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
He schal die, for he hadde not lernyng; and he schal be disseyued in the mychilnesse of his fooli.
