< Ordsprogene 5 >
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
My son, attend to my wisdom. And bow thine ear to my understanding;
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
That thou mayest keep discretion, And that thy lips may preserve knowledge!
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Truly, the lips of a strange woman drop honey, And her mouth is smoother than oil;
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
But her end is bitter as wormwood, Sharp as a two-edged sword.
5 Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol )
Her feet go down to death; Her steps lay hold of the under-world. (Sheol )
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
That she may not ponder the way of life, Her paths waver when she heedeth it not.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Hear me now, therefore, O children! And turn not away from the words of my mouth!
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Remove thy way far from her. And come not nigh the door of her house:
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
Lest thou give thy bloom to others, And thy years to a cruel one;
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
Lest strangers be filled with thy wealth, And thine earnings be in the house of an alien;
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
And lest thou mourn in thy latter end. When thy flesh and thy body are consumed,
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
And say, “How have I hated instruction! And how hath my heart despised reproof!
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
I have not obeyed the voice of my teachers, Nor inclined mine ear to my instructors;
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
I have well-nigh fallen into utter misery; In the midst of the congregation and the assembly.”
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Drink water out of thine own cistern. And running water out of thine own well:
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
So shall thy fountains overflow in the streets, In the wide streets, as streams of water;
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
They shall belong to thee alone, And not to strangers with thee;
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
And thy fountain shall be blessed, Yea, thou shalt have joy in the wife of thy youth.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
A lovely hind, a graceful doe, Her breasts shall satisfy thee at all times, And thou shalt be always ravished with her love.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Why, then, my son, wilt thou be ravished with a wanton, And embrace the bosom of a stranger?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
For the ways of man are before the eyes of the LORD, And he weigheth well all his paths.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
His own iniquities shall ensnare the wicked; Yea, he shall be held fast by the cords of his own sins.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
He shall die for want of instruction; Yea, through the greatness of his folly he shall stagger.