< Ordsprogene 5 >

1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
My son, attend unto my wisdom, and bow thine ear to my understanding:
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
That thou mayest regard discretion, and that thy lips may keep knowledge.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
For the lips of a strange woman drop as an honeycomb, and her mouth is smoother than oil:
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
But her end is bitter as wormwood, sharp as a twoedged sword.
5 Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
Her feet go down to death; her steps take hold on hell. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Lest thou shouldest ponder the path of life, her ways are moveable, that thou canst not know them.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Hear me now therefore, O ye children, and depart not from the words of my mouth.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Remove thy way far from her, and come not nigh the door of her house:
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
Lest thou give thine honour unto others, and thy years unto the cruel:
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
Lest strangers be filled with thy wealth; and thy labours be in the house of a stranger;
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
And thou mourn at the last, when thy flesh and thy body are consumed,
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
And say, How have I hated instruction, and my heart despised reproof;
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
And have not obeyed the voice of my teachers, nor inclined mine ear to them that instructed me!
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
I was almost in all evil in the midst of the congregation and assembly.
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Drink waters out of thine own cistern, and running waters out of thine own well.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Let thy fountains be dispersed abroad, and rivers of waters in the streets.
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Let them be only thine own, and not strangers’ with thee.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Let thy fountain be blessed: and rejoice with the wife of thy youth.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
Let her be as the loving hind and pleasant roe; let her breasts satisfy thee at all times; and be thou ravished always with her love.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
And why wilt thou, my son, be ravished with a strange woman, and embrace the bosom of a stranger?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
For the ways of man are before the eyes of Yhwh, and he pondereth all his goings.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
His own iniquities shall take the wicked himself, and he shall be holden with the cords of his sins.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
He shall die without instruction; and in the greatness of his folly he shall go astray.

< Ordsprogene 5 >