Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
My son, attend unto my wisdom; incline thine ear to my understanding;
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
That thou mayest preserve discretion, and that thy lips may keep knowledge.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
For the lips of a strange woman drop honey, and her mouth is smoother than oil;
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
But her end is bitter as wormwood, sharp as a two-edged sword.
Her feet go down to death; her steps take hold on the nether-world; (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Lest she should walk the even path of life, her ways wander, but she knoweth it not.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Now therefore, O ye children, hearken unto me, and depart not from the words of my mouth.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Remove thy way far from her, and come not nigh the door of her house;
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
Lest thou give thy vigour unto others, and thy years unto the cruel;
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
Lest strangers be filled with thy strength, and thy labours be in the house of an alien;
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
And thou moan, when thine end cometh, when thy flesh and thy body are consumed,
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
And say: 'How have I hated instruction, and my heart despised reproof;
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
Neither have I hearkened to the voice of my teachers, nor inclined mine ear to them that instructed me!
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
I was well nigh in all evil in the midst of the congregation and assembly.'
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Drink waters out of thine own cistern, and running waters out of thine own well.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Let thy springs be dispersed abroad, and courses of water in the streets.
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Let them be only thine own, and not strangers' with thee.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Let thy fountain be blessed; and have joy of the wife of thy youth.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
A lovely hind and a graceful doe, let her breasts satisfy thee at all times; with her love be thou ravished always.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Why then wilt thou, my son, be ravished with a strange woman, and embrace the bosom of an alien?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
For the ways of man are before the eyes of the LORD, and He maketh even all his paths.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
His own iniquities shall ensnare the wicked, and he shall be holden with the cords of his sin.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
He shall die for lack of instruction; and in the greatness of his folly he shall reel.
