Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
My son, attend unto my wisdom, incline thine ear to my understanding;
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
that thou mayest keep reflection, and that thy lips may preserve knowledge.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
For the lips of the strange woman drop honey, and her mouth is smoother than oil;
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
but her end is bitter as wormwood, sharp as a two-edged sword.
Her feet go down to death; her steps take hold on Sheol. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Lest she should ponder the path of life, her ways wander, she knoweth not [whither].
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
And now, children, hearken unto me, and depart not from the words of my mouth.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Remove thy way far from her, and come not nigh the door of her house:
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
lest thou give thine honour unto others, and thy years unto the cruel;
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
lest strangers be filled with thy wealth, and the fruits of thy toil [come] into the house of a stranger;
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
and thou mourn in thine end, when thy flesh and thy body are consumed;
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
and thou say, How have I hated instruction, and my heart despised reproof!
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
and I have not hearkened unto the voice of my teachers, nor inclined mine ear to those that instructed me;
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
I was well nigh in all evil in the midst of the congregation and assembly.
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Drink waters out of thine own cistern, and running waters out of thine own well.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Thy fountains shall be poured forth, as water-brooks in the broadways.
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Let them be only thine own, and not strangers' with thee.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Let thy fountain be blessed; and have joy of the wife of thy youth.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
As a lovely hind and a graceful roe, let her breasts satisfy thee at all times: be thou ravished continually with her love.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
And why shouldest thou, my son, be ravished with a strange woman, and embrace the bosom of a stranger?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
For the ways of man are before the eyes of Jehovah, and he pondereth all his paths.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
His own iniquities shall take the wicked, and he shall be holden with the cords of his sin.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
He shall die for want of discipline; and in the greatness of his folly he shall go astray.
