Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
My son, pay attention to my wisdom; incline your ear to my insight,
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
that you may maintain discretion and your lips may preserve knowledge.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Though the lips of the forbidden woman drip honey and her speech is smoother than oil,
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
in the end she is bitter as wormwood, sharp as a double-edged sword.
Her feet go down to death; her steps lead straight to Sheol. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
She does not consider the path of life; she does not know that her ways are unstable.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
So now, my sons, listen to me, and do not turn aside from the words of my mouth.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Keep your path far from her; do not go near the door of her house,
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
lest you concede your vigor to others, and your years to one who is cruel;
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
lest strangers feast on your wealth, and your labors enrich the house of a foreigner.
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
At the end of your life you will groan when your flesh and your body are spent,
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
and you will say, “How I hated discipline, and my heart despised reproof!
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
I did not listen to the voice of my teachers or incline my ear to my mentors.
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
I am on the brink of utter ruin in the midst of the whole assembly.”
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Drink water from your own cistern, and running water from your own well.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Why should your springs flow in the streets, your streams of water in the public squares?
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Let them be yours alone, never to be shared with strangers.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
May your fountain be blessed, and may you rejoice in the wife of your youth:
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
A loving doe, a graceful fawn— may her breasts satisfy you always; may you be captivated by her love forever.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Why be captivated, my son, by an adulteress, or embrace the bosom of a stranger?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
For a man’s ways are before the eyes of the LORD, and the LORD examines all his paths.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
The iniquities of a wicked man entrap him; the cords of his sin entangle him.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
He dies for lack of discipline, led astray by his own great folly.
