Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
Ka capa, poukpanueknae na tawn nahane hoi, na pahni ni panuenae a pâkuem thai nahanelah,
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
kaie lungangnae hah thai nateh, kaie thaipanueknae dawk na hnâpakeng haw.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Bangkongtetpawiteh, napui kathoutnaw e pahni teh, khoitui patetlah a radip, a lawk teh sathaw hlak hai a pâhnan.
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hatei, apoutnae koe lateh, hmue patetlah a kha teh, avoivang kahran e sarai patetlah a hran.
A khok ni duenae lamthung a pâtam teh, a khok takan ni sheol hmai a pâtam. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Hoehpawiteh, a hringnae lamthung na pouk hoeh vaiteh, a lamthung a cak hoeh e hah na panuek mahoeh.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Hatdawkvah, ka canaw, atuvah, ka lawk thai awh haw. Ka dei e lawknaw hah pahnawt awh hanh.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Hatei, ahlanae koe kampuen awh nateh, ahnie im takhang hoi hai hnai awh hanh.
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
Hoehpawiteh, barinae na hmu e hah ayâ alouk koe kampuen payon vaih. Tami nuen kamathoutnaw rahak vah, na hringnae be na hno payon vaih.
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
Hoehpawiteh, ramlouknaw ni na tawntanae dawk nawm awh vaiteh, na thaw tawk e a pawnaw hah ramlouknaw im vah phat payon vaih.
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
Apoutnae koe lah, na takthai a kamsoe toteh, na khui payon vaih.
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
Bangtelamaw, cangkhainae hah koe ka hmuhma teh, yuenae hah ka lungthin hoi koe ka dudam toe.
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
Na kacangkhaikung e lawk hah koe ka tarawi ngaihoeh niteh, na cangkhainae hah koe ka thai ngaihoeh heh ma.
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Tamimaya hoi kamkhuengnaw koe rawknae kâhmo hoeh e dueng doeh hei na ti han na kaima.
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Nange tuikhu, na tuikhu hoi ka tâcawt e tui roeroe hah na nei han.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Na tuiphuek hah ram tangkuem lawng vaiteh tamimaya ceinae lamnaw dawk a lawng han na maw.
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Nama hanelah dueng awm seh, ayâ alouke hoi kâkabawpkhai hane nahoeh.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Na tuikhu teh yawhawi seh, na naw nah e na yu koe na lungkuep lawih.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
Ngai kaawm e sayuk hoi a meikahawi e sayukhre patetlah, a sannunaw ni na lungkuep sak naseh. A lungpatawnae ni na lungkuep sak naseh.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Bangtelamaw, ka capa nang ni napui kahawihoehe hah na ngai vaiteh, khuet na tapam han vaw.
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
Bangkongtetpawiteh, tami hringnae lamthungnaw teh, BAWIPA ni koung a hmu teh, a lamthung pueng koung a pouk pouh.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
Ama pouknae ni tamikayon teh a man vaiteh, a yonnae tangron hoi pâkhi lah ao han.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
Cangkhainae a vout dawkvah, a due vaiteh, puenghoi a pathu dawkvah, a kahma han.
