Ordsprogene 5
1 Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
Ka capa, ka cyihnaak ngai nawh, kak kawcyihnaak awh nang haa keng lah.
2 at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
Khawkpoek thainaak ce khoem nawh, na hui nam lai ing simthainaak nam tu naak hamna.
3 Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
Nukche a hui awhkawng khawitui cip nawh, am lai ce situi anglakawh plai hy.
4 Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
A dytnaakna ankhamyihna kha nawh, pinhai amyihna hqaat hy.
A khaw ing thihnaak lam pan nawh, a khawngkham ing ceikhui lam pan hy. (Sheol h7585)
6 For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
Hqingnaak lam am huthai nawh, a cehnaak lam a mam dyng ce am huthai hy.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
Ceamyihna awmsaw ka cakhqi aw, kak awi ngai unawh, kam kha awhkaw awi ak cawn law ve koeh mang tak.
8 Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
Na lam ce anih awhkawng lak hla sak nawh, ak chawmkeng koeh va hem.
9 at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
Cemyih kaataw na dawnaak ce thlang chang ven pe kawm saw, na kum ce khawsak amak leek thlang ven pe kawp ti.
10 at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
Thlak changkhqi ce nak thaqui phu ham sak khqi nawh, na bibi phu ce am na siim imlangna pha kaw.
11 saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
Na haikhaw a dyt lawawh na pum na saana hawn nawh kqaang kawp ti.
12 og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
Cawhce, “Kawhamna cawngpyinaak ak thym ce hoet nawh, kak kawlung ing toelnaak ce kak husit qoe nu,
13 saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
A nik cawngpyikungkhqi ak awi am haana nyng, a nik cawngpyikungkhqi venna kang haa am na keng nyng;
14 Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Thlang kqeeng ingkaw thlanghoei anglak-awh ka thih hlo hy,” ti kawp ti.
15 Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
Na tui im awhkaw tui na tuipum ing thaan nawh aw.
16 Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
Na tuihaa ce doem sak nawh lam keng awhkaw ak lawng hawk hawk tuinu amyihna coeng sak lah.
17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
Namah ham doengna awm seitaw thlak-chang ing koeh ni qup pyi seh.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Na tui im awh zoseennaak awm seitaw, nak thaawm huiawh kaw na zuuawh ce nak kaw zeel sak.
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
A nih ce lungnak ak kap saksuk ingkaw ak daw soeih sakkhi amyihna, kawmyih a tym awhawm a lungnak ing nang ce ni zeel sak poe seh.
20 Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
Ikaw hamnanu nang, ka capa ing nukche awh na zeel hly nawh ak kqang awh nang kooep hly?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
Thlanghqing a cehnaak lam boeih ce Bawipa mik huhawh awm boeih nawh, a cehnaak lamkhqi boeih ce kawng sak boeih hy.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
Amah a awmseetnaak ing thlakche ce tu kawm saw, a seetnaak qui ingawh amah ce pinzen kaw.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
Cawngpyinaak a khawdeng caming thi kawm saw, a qawnak caming plam kaw.
