< Ordsprogene 4 >

1 Hører, I Sønner! en Faders Undervisning og giver Agt for at faa Forstand;
Høyr etter, born, når far dykkar tuktar, og gjev gaum, so kann de læra å skyna!
2 thi jeg har givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov!
For eg gjev dykk ein lærdom god; gakk ikkje frå mi upplæring!
3 Thi jeg var min Faders Søn, min Moders ømme og eneste Barn.
For eg var og barn for far min, og mor sin einaste veslegut.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde fast ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
Då lærde han meg og sagde til meg: «Lat hjarta ditt hanga ved mine ord, tak vare på mine bod, so skal du liva.
5 Køb Visdom, køb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Ord.
Kjøp deg visdom, kjøp deg vit, Gløym ei, vik ei burt frå ordi eg segjer!
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig, elsk den, saa skal den bevogte dig.
Gakk ei frå visdomen, so skal han vakta deg, elska han, so skal han vara deg.
7 Visdommens Begyndelse er: Køb Visdom, og for al din Ejendom køb Forstand!
Upphavet til visdom er: Kjøp deg visdom! Og kjøp deg vit for all di eiga!
8 Ophøj den, saa skal den ophøje dig, naar du tager den i Favn, saa skal den ære dig.
Set han høgt, so skal han upphøgja deg, han fører deg til æra når du tek han i fang.
9 Den skal sætte en yndig Krans paa dit Hoved, den skal give dig en dejlig Krone.
Han set på ditt hovud ein yndeleg krans, ei kruna so fager han gjev deg.»
10 Hør, min Søn! og tag imod mine Ord, saa skulle dine Leveaar blive mange.
Høyr, min son, og tak imot mine ord, so vert dine livs-år mange.
11 Jeg underviser dig om Visdoms Vej, jeg leder dig paa jævne Stier.
Eg viser deg visdoms veg, eg fører deg fram på beine stigar.
12 Naar du gaar, skal din Gang ikke blive trang, og naar du løber, skal du ikke støde dig.
Når du gjeng, skal du stiga fritt, når du spring, skal du ikkje snåva.
13 Hold fast ved Undervisning, lad den ikke fare, bevar den; thi den er dit Liv.
Haldt fast på agen, slepp han ikkje, tak vare på han, for han er ditt liv.
14 Kom ikke paa de ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de ondes Vej!
På gudlause-stig må du ikkje koma, ei fara den vegen dei vonde fer.
15 Lad den ligge, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi!
Lat han vera, gakk ikkje på han, vik frå han og kom deg undan!
16 Thi de sove ikke, naar de ikke have gjort ilde; og deres Søvn flyr fra dem, naar de ikke have bragt nogen til Fald.
For dei søv ikkje, fær dei’kje synda, dei misser svevnen, fær dei ikkje folk til å falla.
17 Thi de æde Ugudeligheds Brød og drikke Uretfærdigheds Vin.
Gudløysa er det brødet dei et og vald er den vinen dei drikk.
18 Og de retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der bliver klarere og klarere indtil Middag.
Men den stigen rettferdige gjeng, er som morgonglima som ljosnar og ljosnar til dagen renn.
19 De ugudeliges Vej er som Mørket, de vide ikke, hvorpaa de skulle støde sig.
Den vegen dei ugudlege gjeng, er som kolmyrkret, dei veit ikkje kva dei snåvar i.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøj dit Øre til min Tale.
Son min, agta på ordi mine, vend ditt øyra til det eg segjer!
21 Lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar dem i dit Hjerte!
Lat dei ikkje vika frå augo dine, vara dei djupt i hjarta!
22 Thi de ere Liv for hver den, som finder dem, og Lægedom for hans hele Legeme.
For det er liv for kvar som finn det, og lækjing for heile hans likam.
23 Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.
Framfor alt som du vaktar, tak vare på hjarta, for livet gjeng ut frå det.
24 Hold dig fri for Munds Vanartighed, og lad Læbers Forvendthed være langt fra dig!
Haldt svik med munnen ifrå deg, og burt med falske lippor!
25 Lad dine Øjne se ligefrem, og lad dine Øjenlaage være ret frem for dig!
Lat augo dine sjå beint fram, og augnekasti skoda ende fram for deg!
26 Overvej vel din Fods Sti, og alle dine Veje skulle faa Fasthed.
Jamna stigen for din fot, og lat alle dine vegar vera støde.
27 Bøj ikke af til højre eller venstre, vend din Fod fra det onde!
Vik ei til høgre eller vinstre, vend foten ifrå det vonde!

< Ordsprogene 4 >