< Ordsprogene 31 >
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Töwendikiler, padishah Lemuelge uning anisi arqiliq wehiy bilen kelgen sözlerdur; anisi bu sözlerni uninggha ögetken:
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
I oghlum, i méning amriqim, qesemler bilen tiligen arzuluqum, men sanga néme dey?
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Küch-quwwitingni ayal-xotunlar teripige serp qilmighin; Yaki padishahlarnimu weyran qilidighan ishlargha bérilgüchi bolma!
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
I Lemuel, sharab ichish padishahlargha layiq emes, Emirlergimu haraqqa xumar bolush yarashmas.
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
Bolmisa ular sharab ichip, [muqeddes] belgilimilerni untup, Bozek bendilerning heqqini astin-üstün qiliwétishi mumkin.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Küchlük haraq ölgüsi kelgenlerge, hesretke chömgenlerge bérilsun!
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
Ular sharabni ichip, miskinlikini untup, Qaytidin derd-elimini ésige keltürmisun!
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Özliri üchün gep qilalmaydighanlargha aghzingni achqin, Halak bolay dégenlerning dewaside gep qil.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Süküt qilma, ular üchün lilla höküm qil, Ézilgenlerning we miskinlerning derdige derman bol.
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
Peziletlik ayalni kim tapalaydu? Uning qimmiti leel-yaqutlardinmu zor éship chüshidu.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
Érining köngli uninggha tayinip xatirjem turidu, U bolghachqa érining alghan oljisi kem emestur!
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
U ömür boyi érige wapadar bolup yaxshiliq qilidu, Uni ziyan’gha uchratmaydu.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
U qoy yungi we kendir tépip, Öz qoli bilen jan dep ejir qilidu.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
U soda kémilirige oxshash, [Ailini béqishtiki] ozuq-tülüklerni yiraq jaylardin toshuydu.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Tang yorumasta u ornidin turidu, Ailisidikilerge yémeklik teyyarlaydu, Xizmetkar-dédeklerge nésiwisini teqsim qilidu.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
U bir parche étizni özi körüp alidu; Qoli bilen yighqan daramettin u bir üzümzar bina qilidu.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
[Ishqa qarap] u bélini küch bilen baghlar, Bileklirini küchlendürer;
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
Öz ishining paydiliqliqigha közi yéter, Kéchiche chirighini öchürmey ish qilar.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
U qolliri bilen chaqni chörer, Barmaqliri yip urchuqini tutar.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
Ajizlargha yardem qolini uzitar; Hajetmenlerge qollirini sozar.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
Qar yaghqanda u ailisi toghruluq endishe qilmaydu, Öyidikilerning hemmisige qizil kiyimler kiydürülgen.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
Kariwat yapquchlirini özi toquydu; Özining kiyim-kéchekliri kanap we sösün rexttindur.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Érining sheher derwazilirida abruyi bar; Shu yerde u yurttiki aqsaqallar qataridin orun alidu.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
U nepis kanaptin kiyim-kéchek tikip uni satidu; Belwaghlarni tikip sodigerlerni teminleydu.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Kiyimi küch-qudret we izzet-hörmettur; U kélechekke ümid bilen külüp qaraydu.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
Aghzini achsila, dana söz qilidu, Tilida méhribane nesihetler bar.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
Ailisidiki ishlardin daim xewer alidu, Bikargha nan yémeydu.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Perzentliri ornidin turup uninggha bext-beriket tileydu; Érimu mubareklep uni maxtap: —
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
«Pezilet bilen yashighan ayallar köptur, Biraq sen ularning hemmisidinmu éship chüshisen» — deydu.
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
Güzellik séhri aldamchidur, Hösn-jamalmu peqet bir köpük, xalas, Peqet Perwerdigardin qorqidighan ayalla maxtilidu!
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
U öz méhnitining méwiliridin behrimen bolsun! Ejirliri uni derwazilarda hörmet-shöhretke érishtürsun!