< Ordsprogene 31 >

1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Ɔhene Lemuel nsɛm a ɛyɛ nkuranhyɛ a ne na kyerɛɛ no:
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
Tie, me babarima! Tie, me yafunu ba, Tie, me bɔhyɛ ba, me mpaebɔ ho mmuae!
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Nsɛe wʼahoɔden wɔ mmea ho, wɔn a wogu ahemfo asu no.
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
Enye mma ahemfo, Lemuel, asanom nye mma ahemfo, ɛnsɛ sɛ sodifo pere bobesa ho;
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
sɛ wɔnom nsa a wɔn werɛ befi nea mmara no ka, na wɔn a wɔhyɛ wɔn so no rennya nea ɛyɛ wɔn kyɛfa.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Fa bobesa ma wɔn a wɔresɛe, na fa nsa ma wɔn a wɔwɔ amanehunu mu;
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
Momma wɔnnom, na wɔn werɛ mfi wɔn hia, na wɔnnkae wɔn awerɛhow bio.
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Kasa ma wɔn a wontumi nkasa mma wɔn ho, kasa ma mmɔborɔfo yiyedi.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Kasa na bu atɛntrenee; kasa ma ahiafo ne onnibi yiyedi.
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
Ɔyere pa, hena na obenya? Ɔsom bo pa ara sen nhene pa.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
Ne kunu wɔ ne mu ahotoso pa ara, na biribiara a ɛwɔ bo nhia no.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
Ɔde nea eye brɛ no, na ɛnyɛ ɔhaw, ne nkwanna nyinaa mu.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
Ɔhwehwɛ oguannwi ne asaawa na ɔde ne nsa nwen wɔ fɛw so.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
Ɔte sɛ aguadifo ahyɛn, ɔde ne nnuan fi akyirikyiri ba.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Ade nnya nkyee no na wasɔre; osiesie aduan ma nʼabusuafo na ɔkyekyɛ nnwuma ma ne mmaawa.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
Osusuw afuw ho na ɔtɔ; ofi nea onya mu yɛ bobeturo.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
Ɔde nsi yɛ nʼadwuma; nʼabasa mu wɔ ahoɔden ma nʼadwuma.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
Ɔhwɛ sɛ nʼaguadi so wɔ mfaso, na ne kanea anum anadwo.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
Daa, na ne nsa kura tadua mu a ne nsateaa nso retoatoa asaawa.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
Ogow ne nsam ma ahiafo na ne nsa so ohiani so.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
Sɛ sukyerɛmma tɔ a ne yam nhyehye no wɔ ne fifo ho; efisɛ wɔn nyinaa wɔ adurade a wɔde ko awɔw.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
Ɔyɛ ne mpasotam; na ofura nwera ne sirikyi ntama.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Ne kunu wɔ anuonyam wɔ kuropɔn pon ano, faako a ɔne asase no so mpanyimfo tena.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
Ɔpempam nwera ntade tontɔn, na otu nkyekyeremu ma aguadifo.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Ɔwɔ ahoɔden ne anuonyam; na onsuro nna a ɛwɔ nʼanim.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
Ɔkasa nyansa mu, na nokware nkyerɛkyerɛ wɔ ne tɛkrɛma so.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
Ɔhwɛ ne fi mu nnwuma so na onnyigye anihaw so.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Ne mma sɔre a wɔfrɛ no nhyira; ne kunu nso saa ara, na ɔkamfo no se,
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
“Mmea pii yɛ nneɛma a ɛwɔ din na wo de, wosen wɔn nyinaa.”
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
Ɔbea kɔnnɔfo yɛ nnaadaa, na ahoɔfɛ twa mu ntɛm so; nanso ɔbea a osuro Awurade no fata nkamfo.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Fa abasobɔde a wanya no ma no, na wɔnkamfo ne nnwuma wɔ kuropɔn pon ano.

< Ordsprogene 31 >