Ordsprogene 31

1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.

Palabras del rey Lemuel, La profecía que le enseñó su madre:

2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!

¿Qué te diré, hijo mío? ¡Oh, hijo de mi vientre! ¿Qué te diré, hijo de mis votos?

3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.

No des tu fuerza a las mujeres, Ni tus caminos al que destruye a los reyes.

4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,

No es de reyes, oh Lemuel, Ni es de los reyes beber vino, Ni de los gobernantes el licor.

5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.

No sea que al beber, olviden lo que se decretó, Y perviertan el derecho de todos los afligidos.

6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,

Den el licor fuerte al desfallecido, Y el vino a los de ánimo amargado,

7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.

Para que beban y olviden su necesidad, Y ya no se acuerden de su miseria.

8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.

Abre tu boca a favor del mudo, Defiende la causa de todos los abandonados.

9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!

Abre tu boca, juzga con justicia Y defiende al pobre y al necesitado.

10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.

Mujer virtuosa, ¿quién la hallará? Porque su estima sobrepasa largamente a la de las piedras preciosas.

11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.

El corazón de su esposo está confiado en ella, Y no carecerá de ganancias.

12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.

Ella le dará bien y no mal Todos los días de su vida.

13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.

Busca la lana y el lino, Y diligentemente trabaja con sus manos.

14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.

Es como la nave del mercader, Que trae su pan desde lejos.

15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.

Se levanta cuando aún es noche, Da alimento a su familia, Y la porción asignada a sus criadas.

16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.

Evalúa un campo y lo compra, Y del fruto de sus manos planta una viña.

17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.

Ciñe con firmeza su cintura, Y esfuerza sus brazos.

18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.

Ve que sus negocios van bien. Su lámpara no se apaga de noche.

19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.

Aplica sus manos a la rueca, Y sus dedos manejan el huso.

20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.

Extiende su mano al pobre, Sí, alarga sus manos al necesitado.

21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.

No tiene temor por su familia a causa de la nieve, Porque toda su familia lleva ropas dobles de color escarlata.

22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.

Teje tapices para sí. De lino fino y púrpura es su vestido.

23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.

Su esposo es conocido en la puerta Cuando se sienta con los ancianos de la tierra.

24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.

[Ella] hace ropa de lino y la vende, Y provee cinturones al mercader.

25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.

Está vestida de fuerza y dignidad, Y sonríe ante el mañana.

26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.

Abre su boca con sabiduría, Y la ley de la clemencia está en su lengua.

27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.

Vigila la marcha de su casa, Y no come su pan de ociosidad.

28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:

Sus hijos crecen, y la consideran inmensamente feliz, Su esposo también la alaba y dice:

29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.

Muchas mujeres hicieron el bien, Pero tú las superaste a todas.

30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.

Engañosa es la gracia y vana la hermosura, La mujer que teme a Yavé será alabada.

31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.

¡Denle del fruto de sus manos, Y que sus mismas obras la alaben en la puerta!