Ordsprogene 31
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Jecha Lemuuʼeel mootichaa kan haati isaa isa barsiifte:
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
“Maali yaa ilma ko, maali yaa ilma gadameessa ko, maali yaa ilma wareega ko,
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
humna kee dubartoota irratti, jabina kee warra mootota balleessan irratti hin fixin.
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
“Yaa Lemuuʼeel, wanni kun moototaaf hin malu; daadhii wayinii dhuguun moototaaf hin malu; dhugaatii cimaatti gaggabuunis bulchitootaaf hin malu;
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
kunis akka isaan dhuganii waan seerri jedhu dagatanii warra hacuucaman hunda mirga isaanii hin dhowwanneef.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Warra baduuf jiraniif dhugaatii cimaa, warra jireenyi itti hadhaaʼeef daadhii wayinii kenni;
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
isaan dhuganii hiyyummaa isaanii haa irraanfatan; rakkina isaaniis deebiʼanii hin yaadatin.
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
“Warra ofii isaaniitiif dubbachuu hin dandeenyeef, mirga warra gatamaniitiifis falmi.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Afaan kee banadhu; murtii qajeelaas kenni; mirga hiyyeeyyiitii fi rakkattootaatiif falmi.”
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
Niitii amala gaarii qabdu eenyutu argachuu dandaʼa? Isheen lula diimaa caalaa gati qabeettii dha.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
Dhirsi ishee guddisee ishee amanata; inni waan faayidaa qabu tokko illee hin dhabu.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
Isheen bara jireenya ishee guutuu waan gaarii isaaf fiddi malee isa hin miitu.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
Isheen suufii fi quncee talbaa barbaaddee harka ishee kan hojii jaallatuun footi.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
Isheen akkuma doonii daldalaatti lafa fagoodhaa nyaata ishee fidatti.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Isheen utuu lafti hin bariʼin hirribaa kaatee maatii isheetiif nyaata kenniti; xomboreewwan isheefis hojii qooddi.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
Isheen lafa qotiisaa hubattee ilaaltee bitti; waan hojjettee argattu keessaa wayinii dhaabdi.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
Isheen jabinaan mudhii ishee hidhattee hojiidhaaf irree ishee jabeeffatti.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
Isheen akka daldalli ishee buʼaa qabu hubatti; ibsaan ishees halkaniin hin dhaamu.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
Mukni itti jirbii maran harka ishee keessa jira; quba isheetiin immoo calii qabatti.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
Isheen hiyyeessaaf harka hiixatti; dhabaadhaaf illee harka balʼifti.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
Yoo cabbiin buʼe illee isheen maatii isheetiif hin yaaddoftu; isaan hundinuu uffata bildiimaa uffataniiruutii.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
Isheen wayyaa siree dhaʼatti; uffata dhiilgee quncee talbaa haphii irraa hojjetames uffatti.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Dhirsi ishee yommuu karra magaalaa dura, jaarsolii biyyaa gidduu taaʼu ni kabajama.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
Isheen wayyaa quncee talbaa dhooftee gurgurti; daldaltootaafis sabbata dhiʼeessiti.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Isheen jabinaa fi ulfina uffatti; bara dhufaa jiruttis kolfuu dandeessi.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
Afaan ishee ogummaadhaan banatti; gorsi gara laafinaas arraba ishee irra jira.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
Isheen mana ishee toʼatti; isheen buddeena dhibaaʼummaas hin nyaattu.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Ijoolleen ishee kaʼanii, eebbifamtuu jedhuun; dhirsi ishees akkasuma jedhaan; akkana jedhees ishee jaja:
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen”.
“Dubartoonni hedduun waan gaarii hojjetu; ati garuu isaan hunda caalta.”
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
Simboon nama gowwoomsa; miidhaginnis ni darba; dubartiin Waaqayyoon sodaattu garuu galateeffamtuu dha.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Buʼaa harka ishee kennaafii; hojiin ishee karra magaalaa duratti ishee haa jaju.
