Ordsprogene 31
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Kong Lemuels ord, den lærdom som hans mor innprentet ham:
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
Hvad skal jeg si til dig, min sønn, du mitt livs sønn, du mine løfters sønn?
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Gi ikke kvinner din kraft, og gå ikke på veier som fører til ødeleggelse for konger!
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
Det sømmer sig ikke for konger, Lemuel, det sømmer sig ikke for konger å drikke vin, heller ikke for fyrster å drikke sterk drikk,
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
forat de ikke skal drikke og glemme hvad der er lov, og forvende retten for alle arminger.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Gi sterk drikk til den som er sin undergang nær, og vin til den som er bedrøvet i sjelen!
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
La ham få drikke, så han glemmer sin fattigdom og ikke mere kommer sin møie i hu!
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Oplat din munn for den stumme, for alle deres sak som er nær ved å forgå!
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Oplat din munn, døm rettferdig og hjelp armingen og den fattige til hans rett!
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
En god hustru - hvem finner henne? Langt mere enn perler er hun verd.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
Hennes manns hjerte liter på henne, og på vinning skorter det ikke.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
Hun gjør ham godt og intet ondt alle sitt livs dager.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
Hun sørger for ull og lin, og hennes hender arbeider med lyst.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
Hun er som en kjøbmanns skib; hun henter sitt brød langveisfra.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Hun står op mens det ennu er natt, og gir sine husfolk brød og sine piker deres arbeid for dagen.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
Hun tenker på en mark og får den; for det hun tjener med sine hender, planter hun en vingård.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
Hun omgjorder sine lender med kraft og gjør sine armer sterke.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
Hun merker at det går godt med hennes arbeid; hennes lampe slukkes ikke om natten.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
Hun legger sine hender på rokken, og hennes fingrer tar fatt på tenen.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
Hun åpner sin hånd for den trengende og rekker ut sine hender til den fattige.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
Hun frykter ikke sneen for sitt hus; for hele hennes hus er klædd i skarlagenfarvet ull.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
Hun gjør sig tepper; fint lin og purpur er hennes klædning.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Hennes mann er kjent i byens porter, der han sitter sammen med landets eldste.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
Hun gjør skjorter og selger dem, og belter leverer hun til kjøbmannen.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Kraft og verdighet er hennes klædebon, og hun ler av den kommende tid.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
Hun oplater sin munn med visdom, og kjærlig formaning er på hennes tunge.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
Hun holder øie med hvorledes det går til i hennes hus, og dovenskaps brød eter hun ikke.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Hennes sønner står op og priser henne lykkelig; hennes mann står op og roser henne:
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
Det finnes mange dyktige kvinner, men du overgår dem alle.
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
Ynde sviker, og skjønnhet forgår; en kvinne som frykter Herren, hun skal prises.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Gi henne av hennes arbeids frukt, og hennes gjerninger skal prise henne i byens porter.
