Ordsprogene 31
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Maloba ya mokonzi Lemweli, mateya oyo mama na ye ateyaki ye:
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
Eh mwana na ngai ya mobali, mwana oyo abimi na libumu na ngai, mwana mobali oyo nalapelaka ndayi:
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Kosilisa makasi na yo na basi te, komitika te na basi oyo bapengwisaka bakonzi!
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
Eh Lemweli, ebongi te mpo na bakonzi; te, ebongi te mpo na bato minene kotuna: « Wapi masanga ya makasi? »
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
Noki te soki bameli yango, bakobosana mibeko mpe bakokata na bosembo te makambo ya banyokolami.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Pesa masanga ya makasi epai ya bato oyo balingi kokufa, mpe vino epai ya bato oyo bazali kotungisama na motema.
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
Tika bango bamela mpo ete babosana pasi na bango mpe batika kokanisa lisusu minyoko na bango.
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Fungola monoko na yo mpo na kolobela bato oyo bazali na makoki ya koloba te, mpe mpo na kolongisa bato oyo bazanga basungi.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Fungola monoko na yo mpe sambisa na bosembo, bundela babola mpe bato oyo bakelela.
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
Nani akoki komona mwasi ya lokumu? Azali na motuya koleka babiju ya talo.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
Mobali na ye atielaka ye motema mpe azangaka te biloko ya motuya.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
Tango nyonso ya bomoi na ye, apesaka mobali na ye esengo, kasi mawa te;
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
alukaka bapwale ya meme mpe basinga ya lino, bongo maboko na ye etongaka yango na esengo.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
Azali lokola masuwa ya bato ya mombongo, akendaka koluka bilei na ye mosika;
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
alamukaka wana butu ezali nanu, abongisaka bilei mpo na ndako na ye mpe akabolelaka basali na ye ya basi misala.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
Soki asepeli na elanga, asombaka yango; mpe na mbuma ya misala na ye, alonaka elanga ya vino.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
Akangaka loketo na ye makasi mpe akembisaka maboko na ye na mosala.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
Amonaka ete mombongo na ye etambolaka malamu; mpe kino na butu, mwinda na ye ekokufa te.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
Maboko na ye esimbaka mitonga oyo batongelaka, mpe misapi na ye etongaka bilamba.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
Afungolaka loboko na ye mpo na kokabela babola, mpe asembolaka yango mpo na kosunga bato bakelela.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
Tango mvula ya pembe ekitaka, abangaka eloko moko te mpo na ndako na ye, pamba te bato nyonso kati na ndako na ye balataka bilamba ya malili.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
Asalaka babulangeti mpo na mbeto na ye mpe alataka bilamba na ye ya lino ya kitoko mpe ya motane.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Bapesaka mobali na ye lokumu, na ekuke ya engumba, tango avandaka elongo na bakambi ya mokili.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
Asalaka bilamba ya lino mpe atekaka yango, asalaka mombongo ya mikaba.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Alataka lokola elamba: molende na mosala mpe lokumu; mikolo ya lobi ebangisaka ye te, asekaka nde yango.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
Alobaka na bwanya, mpe lolemo na ye epesaka malakisi na bolingo.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
Azalaka na bokebi na makambo nyonso oyo elekaka na ndako na ye, mpe aliaka lipa na bogoyigoyi te.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Bana na ye bakotelema mpo na kokumisa ye, mpe tala ndenge mobali na ye mpe akumisaka ye:
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
« Basi ebele basalaka makambo ya lokumu; kasi yo, oleki bango nyonso! »
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
Bonzenga ya elongi ekosaka, mpe kitoko ya nzoto ezalaka pamba; kasi mwasi oyo atosaka Yawe, ye nde abongi na lokumu.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Bopesa ye bambuma ya misala na ye! Tika ete bapesa ye lokumu, na bikuke ya engumba, mpo na misala nyonso oyo asalaka!
