Ordsprogene 31
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Verba Lamuelis regis. Visio, qua erudivit eum mater sua.
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
Quid dilecte mi, quid dilecte uteri mei, quid dilecte votorum meorum?
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Ne dederis mulieribus substantiam tuam, et divitias tuas ad delendos reges.
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
Noli regibus, o Lamuel, noli regibus dare vinum: quia nullum secretum est ubi regnat ebrietas.
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
et ne forte bibant, et obliviscantur iudiciorum, et mutent causam filiorum pauperis.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Date siceram moerentibus, et vinum his, qui amaro sunt animo:
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
ut bibant, et obliviscantur egestatis suae, et doloris sui non recordentur amplius.
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Aperi os tuum muto, et causis omnium filiorum qui pertranseunt:
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
aperi os tuum, decerne quod iustum est, et iudica inopem et pauperem.
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
Mulierem fortem quis inveniet? procul, et de ultimis finibus pretium eius.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
Confidit in ea cor viri sui, et spoliis non indigebit.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
Reddet ei bonum, et non malum, omnibus diebus vitae suae.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
Quaesivit lanam et linum, et operata est consilia manuum suarum.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
Facta est quasi navis institoris, de longe portans panem suum.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Et de nocte surrexit, deditque praedam domesticis suis, et cibaria ancillis suis.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
Consideravit agrum, et emit eum: de fructu manuum suarum plantavit vineam.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
Accinxit fortitudine lumbos suos, et roboravit brachium suum.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
Gustavit, et vidit quia bona est negotiatio eius: non extinguetur in nocte lucerna eius.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
Manum suam misit ad fortia, et digiti eius apprehenderunt fusum.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
Manum suam aperuit inopi, et palmas suas extendit ad pauperem.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
Non timebit domui suae a frigoribus nivis: omnes enim domestici eius vestiti sunt duplicibus.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
Stragulatam vestem fecit sibi: byssus, et purpura indumentum eius.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Nobilis in portis vir eius, quando sederit cum senatoribus terrae.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
Sindonem fecit, et vendidit, et cingulum tradidit Chananaeo.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Fortitudo et decor indumentum eius, et ridebit in die novissimo.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
Os suum aperuit sapientiae, et lex clementiae in lingua eius.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
Consideravit semitas domus suae, et panem otiosa non comedit.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Surrexerunt filii eius, et beatissimam praedicaverunt: vir eius, et laudavit eam.
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
Multae filiae congregaverunt sibi divitias: tu supergressa es universas.
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
Fallax gratia, et vana est pulchritudo: mulier timens Dominum ipsa laudabitur.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Date ei de fructu manuum suarum: et laudent eam in portis opera eius.
