Ordsprogene 31
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
レムエル王のことば即ちその母の彼に教へし箴言なり
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
わが子よ何を言んか わが胎の子よ何をいはんか 我が願ひて得たる子よ何をいはんか
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
なんぢの力を女につひやすなかれ 王を滅すものに汝の途をまかする勿れ
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
レムエルよ酒を飮は王の爲べき事に非ず 王の爲べき事にあらず 醇醪を求むるは牧伯の爲すべき事にあらず
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
恐くは洒を飮て律法をわすれ 且すべて惱まさるる者の審判を枉げん
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
醇醪を亡びんとする者にあたへ 酒を心の傷める者にあたへよ
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
かれ飮てその貧窮をわすれ復その苦楚を憶はざるべし
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
なんぢ瘖者のため又すべての孤者の訟のために口をひらけ
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
なんぢ口をひらきて義しき審判をなし貧者と窮乏者の訟を糺せ
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
誰か賢き女を見出すことを得ん その價は眞珠よりも貴とし
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
その夫の心は彼を恃み その産業は乏しくならじ
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
彼が存命ふる間はその夫に善事をなして惡き事をなさず
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
彼は羊の毛と麻とを求め喜びて手から操き
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
商賈の舟のごとく遠き國よりその糧を運び
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
夜のあけぬ先に起てその家人に糧をあたへ その婢女に日用の分をあたふ
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
田畝をはかりて之を買ひ その手の操作をもて葡萄園を植ゑ
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
力をもて腰に帯し その手を強くす
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
彼はその利潤の益あるを知る その燈火は終夜きえず
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
かれ手を紡線車にのべ その指に紡錘をとり
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
手を貧者にのべ 手を困苦者に舒ぶ
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
彼は家人の爲に雪をおそれず 蓋その家人みな蕃紅の衣をきればなり
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
彼はおのれの爲に美しき褥子をつくり 細布と紫とをもてその衣とせり
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
その夫はその地の長老とともに邑の門に坐するによりて人に知らるるなり
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
彼は細布の衣を製りてこれをうり 帯をつくりて商賈にあたふ
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
彼は筋力と尊貴とを衣とし且のちの日を笑ふ
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
彼は口を啓きて智慧をのぶ 仁愛の教誨その舌にあり
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
かれはその家の事を鑒み 怠惰の糧を食はず
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
その衆子は起て彼を祝す その夫も彼を讃ていふ
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
賢く事をなす女子は多けれども 汝はすべての女子に愈れり
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
艶麗はいつはりなり 美色は呼吸のごとし 惟ヱホバを畏るる女は誉られん
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
その手の操作の果をこれにあたへ その行爲によりてこれを邑の門にほめよ
