Ordsprogene 31
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Discours au roi Lémuel. Maximes que lui enseigna sa mère.
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
Que te dirai-je, mon fils? que te dirai-je, fils de mes entrailles? que te dirai-je, fils qui as mes vœux?
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Ne livre pas aux femmes ta vigueur, et ne suis pas la voie qui perd les rois!
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
Ce n'est pas aux rois, Lémuel, ce n'est pas aux rois de boire du vin, ni aux princes de boire de la cervoise;
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
de peur que, s'ils boivent, ils n'oublient la Loi, et n'attentent aux droits de tous les fils du malheur.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Donnez de la cervoise à qui va périr, et du vin à qui a l'amertume dans le cœur;
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
qu'il boive et oublie sa misère, et de ses peines perde le souvenir!
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Ouvre la bouche en faveur du muet. et pour défendre tous les enfants délaissés.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Ouvre la bouche, et juge avec justice, et défends le misérable et le pauvre.
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
Une femme forte! qui pourra la trouver? Elle a plus de valeur que les perles.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
En elle s'assure le cœur de son mari, et les profits ne lui manqueront pas.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
Elle lui fait du bien, et jamais de mal, tous les jours de sa vie.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
Elle met en œuvre la laine et le lin, et fait avec plaisir le travail de ses mains.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
Semblable aux navires des marchands, elle fait venir de loin ses denrées.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Elle se lève, quand il est nuit encore; et distribue la nourriture à sa maison, et une tâche à ses servantes.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
Elle pense à un champ, et elle l'acquiert; du fruit de son travail elle plante une vigne.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
Elle met à ses reins une ceinture de force, et fortifie ses bras.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
Elle goûte les bons effets de son industrie! la nuit sa lampe ne s'éteint point.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
Elle porte la main à la quenouille, et ses doigts prennent le fuseau.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
Elle ouvre sa main au pauvre, et tend la main au misérable.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
Pour sa maison elle ne redoute point la neige; car toute sa maison est pourvue d'étoffes précieuses;
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
elle se fait des couvertures, et le lin et la pourpre l'habillent.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Son mari est considéré aux Portes, quand il siège avec les Anciens du pays.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
Elle fait des tuniques, et les vend, et livre des ceintures au Cananéen.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Elle est revêtue de force et de dignité, et elle se rit du lendemain.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
Elle ouvre la bouche avec sagesse, et sa langue instruit avec grâce.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
Elle observe le mouvement de sa maison, et ne mange pas le pain d'oisiveté.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Ses fils se lèvent, et la disent heureuse, son mari [se lève], et lui donne des louanges:
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
« Plusieurs femmes sont des femmes fortes, mais tu les surpasses toutes. »
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
La grâce est illusion, et la beauté, vanité; c'est la femme craignant Dieu qu'on doit louer.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Faites-la jouir du fruit de son travail! Qu'aux Portes ses œuvres la louent!
