Ordsprogene 31
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Paroles du roi Lemuel. Sentences par lesquelles sa mère l’instruisit.
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
Que te dirai-je, mon fils? Que te dirai-je, fils de mes entrailles? Que te dirai-je, mon fils, objet de mes vœux?
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Ne livre pas ta vigueur aux femmes, Et tes voies à celles qui perdent les rois.
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
Ce n’est point aux rois, Lemuel, Ce n’est point aux rois de boire du vin, Ni aux princes de rechercher des liqueurs fortes,
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
De peur qu’en buvant ils n’oublient la loi, Et ne méconnaissent les droits de tous les malheureux.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Donnez des liqueurs fortes à celui qui périt, Et du vin à celui qui a l’amertume dans l’âme;
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
Qu’il boive et oublie sa pauvreté, Et qu’il ne se souvienne plus de ses peines.
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Ouvre ta bouche pour le muet, Pour la cause de tous les délaissés.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Ouvre ta bouche, juge avec justice, Et défends le malheureux et l’indigent.
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
Qui peut trouver une femme vertueuse? Elle a bien plus de valeur que les perles.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
Le cœur de son mari a confiance en elle, Et les produits ne lui feront pas défaut.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
Elle lui fait du bien, et non du mal, Tous les jours de sa vie.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
Elle se procure de la laine et du lin, Et travaille d’une main joyeuse.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
Elle est comme un navire marchand, Elle amène son pain de loin.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Elle se lève lorsqu’il est encore nuit, Et elle donne la nourriture à sa maison Et la tâche à ses servantes.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
Elle pense à un champ, et elle l’acquiert; Du fruit de son travail elle plante une vigne.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
Elle ceint de force ses reins, Et elle affermit ses bras.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
Elle sent que ce qu’elle gagne est bon; Sa lampe ne s’éteint point pendant la nuit.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
Elle met la main à la quenouille, Et ses doigts tiennent le fuseau.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
Elle tend la main au malheureux, Elle tend la main à l’indigent.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
Elle ne craint pas la neige pour sa maison, Car toute sa maison est vêtue de cramoisi.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
Elle se fait des couvertures, Elle a des vêtements de fin lin et de pourpre.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Son mari est considéré aux portes, Lorsqu’il siège avec les anciens du pays.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
Elle fait des chemises, et les vend, Et elle livre des ceintures au marchand.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Elle est revêtue de force et de gloire, Et elle se rit de l’avenir.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
Elle ouvre la bouche avec sagesse, Et des instructions aimables sont sur sa langue.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
Elle veille sur ce qui se passe dans sa maison, Et elle ne mange pas le pain de paresse.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Ses fils se lèvent, et la disent heureuse; Son mari se lève, et lui donne des louanges:
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
Plusieurs filles ont une conduite vertueuse; Mais toi, tu les surpasses toutes.
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
La grâce est trompeuse, et la beauté est vaine; La femme qui craint l’Éternel est celle qui sera louée.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Récompensez-la du fruit de son travail, Et qu’aux portes ses œuvres la louent.
