Ordsprogene 31
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Paroles du roi Lemuel, l’oracle que sa mère lui enseigna:
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
Quoi, mon fils? et quoi, fils de mon ventre? et quoi, fils de mes vœux?
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Ne donne point ta force aux femmes, ni tes voies à celles qui perdent les rois.
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
Ce n’est point aux rois, Lemuel, ce n’est point aux rois de boire du vin, ni aux grands [de dire]: Où sont les boissons fortes?
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
de peur qu’ils ne boivent, et n’oublient le statut, et ne fassent fléchir le jugement de tous les fils de l’affliction.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Donnez de la boisson forte à celui qui va périr, et du vin à ceux qui ont l’amertume dans le cœur:
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
qu’il boive et qu’il oublie sa pauvreté, et ne se souvienne plus de ses peines.
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Ouvre ta bouche pour le muet, pour la cause de tous les délaissés.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Ouvre ta bouche, juge avec justice, et fais droit à l’affligé et au pauvre.
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
Une femme vertueuse! Qui la trouvera? Car son prix est bien au-delà des rubis.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
Le cœur de son mari se confie en elle, et il ne manquera point de butin.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
Elle lui fait du bien et non du mal, tous les jours de sa vie.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
Elle cherche de la laine et du lin, et travaille de ses mains avec joie.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
Elle est comme les navires d’un marchand, elle amène son pain de loin.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Elle se lève quand il est encore nuit, et elle donne la nourriture à sa maison, et la tâche à ses servantes.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
Elle pense à un champ, et elle l’acquiert; du fruit de ses mains elle plante une vigne.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
Elle ceint ses reins de force, et fortifie ses bras.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
Elle éprouve que son trafic est bon; de nuit sa lampe ne s’éteint pas.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
Elle met la main à la quenouille, et ses doigts tiennent le fuseau.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
Elle étend sa main vers l’affligé, et tend ses mains au nécessiteux.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
Elle ne craint pas la neige pour sa maison, car toute sa maison est vêtue d’écarlate.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
Elle se fait des tapis; le fin coton et la pourpre sont ses vêtements.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Son mari est connu dans les portes quand il s’assied avec les anciens du pays.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
Elle fait des chemises, et les vend; et elle livre des ceintures au marchand.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Elle est vêtue de force et de dignité, et elle se rit du jour à venir.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
Elle ouvre sa bouche avec sagesse, et la loi de la bonté est sur sa langue.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
Elle surveille les voies de sa maison, et ne mange pas le pain de paresse.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Ses fils se lèvent et la disent bienheureuse, son mari [aussi], et il la loue:
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen”.
Plusieurs filles ont agi vertueusement; mais toi, tu les surpasses toutes!
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
La grâce est trompeuse, et la beauté est vanité; la femme qui craint l’Éternel, c’est elle qui sera louée.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Donnez-lui du fruit de ses mains, et qu’aux portes ses œuvres la louent.
