< Ordsprogene 31 >

1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Words of Lemuel, a king, a declaration that his mother taught him:
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
“What, my son? And what, son of my womb? And what, son of my vows?
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Do not give your strength to women, And your ways to wiping away of kings.
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
[It is] not for kings, O Lemuel, Not for kings, to drink wine, And for princes—a desire of strong drink.
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
Lest he drink, and forget the decree, And change the judgment of any of the sons of affliction.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Give strong drink to the perishing, And wine to the bitter in soul,
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
He drinks, and forgets his poverty, And he does not remember his misery again.
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Open your mouth for the mute, For the right of all sons of change.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Open your mouth, judge righteously, Both the cause of the poor and needy!”
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
[ALEPH-BET] A woman of worth who finds? Indeed, her price [is] far above rubies.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
The heart of her husband has trusted in her, And he does not lack spoil.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
She has done him good, and not evil, All [the] days of her life.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
She has sought wool and flax, And with delight she works [with] her hands.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
She has been as ships of the merchant, She brings in her bread from afar.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Indeed, she rises while yet night, And gives food to her household, And a portion to her girls.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
She has considered a field, and takes it, She has planted a vineyard from the fruit of her hands.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
She has girded her loins with might, And strengthens her arms.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
She has perceived when her merchandise [is] good, Her lamp is not extinguished in the night.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
She has sent forth her hands on a spindle, And her hands have held a distaff.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
She has spread forth her hand to the poor, Indeed, she sent forth her hands to the needy.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
She is not afraid of her household from snow, For all her household are clothed [with] scarlet.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
She has made ornamental coverings for herself, Silk and purple [are] her clothing.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Her husband is known in the gates, In his sitting with [the] elderly of [the] land.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
She has made linen garments, and sells, And she has given a girdle to the merchant.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Strength and honor [are] her clothing, And she rejoices at a latter day.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
She has opened her mouth in wisdom, And the law of kindness [is] on her tongue.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
She [is] watching the ways of her household, And she does not eat bread of sloth.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Her sons have risen up, and pronounce her blessed, Her husband, and he praises her,
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen”.
“The daughters who have done worthily [are] many, You have gone up above them all.”
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
Favor [is] deceitful, and beauty [is] vain, A woman fearing YHWH, she may boast herself.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Give to her of the fruit of her hands, And her works praise her in the gates!

< Ordsprogene 31 >