Ordsprogene 31
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Lemyl sangpahrang ak awicyih a nu ing a cawngpyinaak awi taw vemyihna ni;
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
Aw ka capa, aw ka thi ka sa awhkawng ka canaak ka capa, aw kak awikam awhkawng ka canaak ka capa, ngai lah,
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Nak thamahnaak ce nu a hamna koeh pe, sangpahrang him ham ak caikhqi venawh na hqingnaak koeh pe kawp ti.
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
Aw Lemyl, Sangpahrangkhqi ing misurtui a mi aawk hly am ni, ukkungkhqi ing zuu ami aawk hly am ni.
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
A mi aawk awhtaw aanaa awi ce hilh kawm usaw, thlak khawdengkhqi khanawh amak thymna uknaak ta kawm uh.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Ak thi tawm ce zuu pe unawh, ak kawseekhqi ce misurtui pe uh.
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
Aw seitaw a khawdengnaak ce hilh seitaw a patangnaak ce hilh seh.
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Awi amak kqawn thai thlangkhqi hamna awi kqawn pe nawh, dyihpyikung amak ta khqi ing a mi ham kawi ce ham sak khqi.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Ak thymna awi kqawn nawh awi deng lah; kawdengkhqi ingkaw ak voetvaikhqi a mi ham hly kawi ham sak khqi lah.
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
U nu khawsak ak leek nu ak hu? A phu taw suilung a phuk tlo lakawh a phu tlo ngai hy.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
A vaa ing anih ce yp na nawh them a voetnaak am ta hy.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
A vaa hamna a hqing khui them leek ing bee sak hy.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
Tuumyi ingkaw hla sui nawh, a kut ing kawzeel cana sai hy.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
A nih cetaw them ak zawi lawng ing myih nawh, khawkhla nakawng ai kawi law pyi hy.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Khaw a dai hlanawh tho nawh; a imkhui khaw ingkaw a tamnaa nukhqi ham ai kawi toen hy.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
Khawhyn ce nainawng hqeet nawh thlai hy; a bibinaak khui awhkawng misur ce ling hy.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
Thamahnaak ing ak cawi zeen nawh, a baan thamah sak hy.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
Them a zawihnaak awh a phu awm nawh, khawmthan awh awm a mai im am thih man hy.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
A kut ingawh bu pawm nawh a kutply ingawh tahplem qawlh hy.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
A kut ce thlak khawdengkhqi benna soeng nawh, ak voetvaikhqi ven dyna pha sak hy.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
Daamtui baw nawh khaw a ding canawh a imkhui khaw ce hibai ak awih ing khuk khqi nawh lynaak am ta hy.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
Hiphaih leek soeih amah ham tak nawh, suisak leek ing hlawihhlam qu hy.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Khawkkhui cunnaak chawmkeng kuun nawh a hqaamcakhqi ven ang ngawih awh a vaa ce thlang ing kqihchah na hy.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
Hla qui ak leek leek ing suibai tak nawh zawi hy, them ak thlaikhqi vena chawmqui ce thak khqi hy.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
A suisak taw thamahnaak ingkaw qypawmnaak na awm nawh, khawnghi ak pha law hly hamna awmhly hy.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
Cyihnaak ing am kha aang nawh, am khaaawh ypawmna toelthamnaak ce awm hy.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
A imkhui khawsak ak leekna toek nawh thakdam a buh am ai hy.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
A cakhqi ing tho unawh, thlang zoseen nu ti kawm usaw, a vaa ingawm kyihcah kaw.
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
“Nu khawsak ak leek khawzah awm uhy. Cehlai nang ing pyh khqi boeih hyk ti,” ti nawh.
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
Mikhaileek awm zoeknaak mai ni, dawnaak bai thailatnaak ni. Bawipa ak kqihchah a nu taw kyihcah tyngna awm kaw.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Ce a nu ce a bi thaphu pe unawh, khawkkhui lutnaak chawmkeng awh a bibinaak ing kyihcah lah uh.
