Ordsprogene 31
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Manghai Lemuel kah olka olrhuh. He nen ni amah khaw a manu loh a toel.
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
Ka ca me tlam lae? Ka bungko lamkah ka capa me tlam lae? Ka olcaeng dong lamkah ka capa me tlam lae?
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Na thadueng te huta pum dongah pae tarha boeh, na longpuei te manghai rhoek aka khoe ham ni te.
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
Manghai Lemuel ham bueng moenih. Manghai rhoek loh misurtui a ok ham moenih. Boeica rhoek long khaw yu a tuep ham moenih.
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
A ok tih a taem te a hnilh atah, phacip phabaem ca boeih kah dumlai te talh ve.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Yu te aka milh taengah, misur te a hinglu aka khahing taengah pae uh.
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
O saeh lamtah a khodaeng te hnilh saeh. A thakthaenah khaw koep poek boel saeh.
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Olmueh ham khaw, cadah cadum ca boeih kah dumlai ham khaw na ka te ong pah.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Na ka te ong lamtah duengnah neh laitloek pah. Mangdaeng neh khodaeng te khaw tang sak lah.
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
Tatthai nu he unim aka hmu? Lungvang lakah a phu khaw kuel.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
A boei kah lungbuei khaw anih dongah pangtung tih, kutbuem khaw vaitah pawh.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
A boei te hnothen neh a thuung tih, a hing tue khuiah boethae om pawh.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
Tumul neh hlamik a tlap tih a kut naep la a saii.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
thenpom sangpho bangla om tih, amah caak khaw khohla bangsang lamkah hang khuen.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Khoyin ah thoo tih a imkhui ham maeh, a tanu rhoek ham hma a taeng pah.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
Khohmuen te a mangtaeng tih, amah kutci neh a lai. Misur khaw a tue rhoe la a tue coeng.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
A cinghen te sarhi neh a yen tih, a bantha khaw a huel.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
A thenpom kah a then te a ten tih, khoyin, khoyin ah a hmaithoi khaw thi tlaih pawh.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
Cunghmui te a kut a yueng thil tih, a kutbom neh tahcap a cap.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
A kutpha loh mangdaeng a koihlawm tih, a kut te khodaeng hamla a yueng pah.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
A imkhui boeih loh pueinak a lingdik neh a om dongah, vuel tue ah khaw, a imkhui ham rhih voel pawh.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
Hniphaih te amah ham a tah tih, a hnitang neh daidi pueinak khaw om.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
A boei te vongka ah a ming uh tih, khohmuen kah a ham rhoek taengah a ngol sak.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
Hni a tah te a yoih tih, lamko te Kanaan taengah a thak.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Sarhi neh rhuepomnah te a pueinak nah tih, hmailong khohnin ah cupcup nuei.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
A ka te cueihnah neh a ang tih, a lai dongah sitlohnah olkhueng om.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
A imkhui ah rhoilaeng khaw a pai tih, thangak buh khaw ca pawh.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
A ca rhoek loh a thoh hang neh anih te a uem uh tih, a boei long khaw anih te a thangthen bal.
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
Huta rhoek loh tatthai la muep a saii uh. Tedae nang long tah amih te a sola boeih na poe coeng.
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
Mikdaithen khaw a honghi ni. Sakthen nu khaw a honghi la om. BOEIPA a rhih dongah ni anih te a thangthen.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
A kutci te amah taengah pae uh. A bibi dongah amah te vongka ah thangthen uh saeh.
