Ordsprogene 31
1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
Goe da gogolosu sia: amo hina bagade Lemiuele ea: me da ema sia: i,
2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
“Di da na dogolegei manodafa. Na da Godema sia: ne gadoiba: le, E da di nama i. Na da dima adi adoma: bela: ?
3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
Dia gasa huluane dagosa: besa: le, wadela: i uda adole lasu hou maedafa hamoma. Dia muni amoga mae galagama, wadela: i uda adole lasu amoga. Amo wadela: i uda da hina bagade dunu wadela: lesimusa: dawa:
4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
Lemiuele! Nabima! Hina bagade dunu da waini (adini) hame manu da defea. Amola ilia waini hame hanamu da defea.
5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
Be ilia da adini nasea ilia da sema gogolesa amola ilia da hame gagui dunu ilia moloiwane fofada: su hame dawa: sa.
6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
Adini da amo dunu bogolalebe ilia liligi, amola nowa dunu da da: i dioi bagade galea amo ilia liligi.
7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
Amaiba: le, ilia nawene, hame gagui hou amola da: i dioi hou gogolema: ne manu da defea.
8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
Nowa dunu da ha: gi sia: mu gogolei galea, amo fidima: ne ha: gi sia: ma. Gasa hame dunu fidima: ne ouligima!
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
Ili fidili, molole sia: ne fofada: ma. Moloiwane hame gagui amo gaga: ma amola fidima: ne fofada: ma!”
10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
Moloidafa uda lamu da hogoi helele gasa bagade ba: sa. Moloidafa uda ea lasu da igi noga: i muni bagadega lasu amo bagadewane baligisa.
11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
Amo uda ea egoa da idua ea hou da moloidafa dafawaneyale dawa: sa. Amola egoa da eso huluane liligi defele gagui dialumu.
12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
Amaiwane uda esalea, egoa noga: le fidisa amola egoama da: i diosu hame iaha.
13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
E da eso huluane hawa: hamosa esala. E da wulo gobea ha: sa amola abula amuna esala.
14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
E da dusagai bagade defele, ha: i manu amo soge sedadega gaguli maha.
15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
Agoaiwane uda e da hame hadigia, wa: legadole, ea sosogo fi amogili ha: i manu gobesa, amola ea fidisu a: fini ilima hawa: hamosu hamoma: ne olelesa.
16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
Amaiwane uda e da soge ba: lalu bu amo soge bidilasa. Amola muni ea lai amoga e da amo soge ganodini waini hawa: bugisa.
17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
Agoaiwane uda e da gasa bagade gala. Amola e da hawa: obenane gasa bagade hamosa.
18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
E da ea hamobe huluane ea lamu defei amo dawa: Amola e da gasibi galu mae helefili, hawa: hamonana.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
Amaiwane uda da hifawane gobea ha: le, amola ea abula hi fawane amuna.
20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
E da hame gagui dunu ilima asigiba: le, liligi iaha.
21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
Anegagi eso doaga: sea e da hame da: i diosa. Bai e da ea sosogo fi ilia anegagi abula hahamoi dagoiba: le.
22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
E da ea sosogo fi ilia golamusa: fafai amo da: iya abula ida: iwane fa: sisa. Amola e da oga: yei abula amo sala.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
Egoa da dunu huluane ilia e dawa: Amola e da ea fi ganodini bisilua esala.
24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
Amaiwane uda da abula amola idinigisu bulu hahamosa. Amalalu, e da bidi lasu dunu ilima amo liligi bidi lasa.
25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
Amola amo uda e da gasa bagade amola eno dunu da ema nodosa. Amola e da fa: no misunu hou amoga hame beda: sa.
26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
Amola e da asabole, dawa: le sia: sa.
27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
Amola amo uda da mae hihini amola hame helefisa. E da ea sosogo fi ilia hanai liligi huluane defele hamosa.
28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
Ea mano amola egoa da ema hahawane nodosa.
29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
Egoa da ema amane sia: sa, “Uda oda da noga: i, be dia hou da uda huluane ilia hou baligidafa.”
30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
Uda mogili da ogogole obebenale hamosa. Amola noga: iwane ba: su hou da fisi dagoi ba: mu. Be nowa uda da Hina Gode Ea hou ida: iwane dafawaneyale dawa: sea, amo udama nodomu da defea.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Amaiwane uda da noga: le hamoiba: le, e da dabe ea hamoi defele lamu da defea. Amola dunu huluane ema nodomu da defea. Sia: Ama Dagoi
