Ordsprogene 30

1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.

Bino bye bigambo bya Aguli mutabani wa Yake; obubaka bwe yawa bwe buno: Bw’ati omusajja ono bwe yagamba Isiyeri, Isyeri ono ne Ukali.

2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.

Ddala Ayi Katonda wange nze nsinga obutategeera, sirina kutegeera kwa bantu.

3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.

Siyize magezi, so n’oyo Omutukuvu simumanyi.

4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.

Ani eyali alinnye mu ggulu n’akka? Ani eyali akuŋŋaanyiza empewo mu kibatu ky’engalo ze? Ani eyali asibye amazzi mu kyambalo kye? Ani eyatonda enkomerero zonna ez’ensi? Erinnya lye y’ani, ne mutabani we y’ani? Mbulira obanga obimanyi.

5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.

Buli kigambo kya Katonda kya mazima, era aba ngabo eri abo abamwesiga.

6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.

Toyongeranga ku bigambo bye, alemenga okukunenya naawe olabike ng’omulimba.

7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:

Ebintu bibiri bye nkusaba; Ayi Mukama, tobinnyimanga nga sinnafa:

8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;

Ebigambo eby’obutaliimu n’eby’obulimba binteeke wala, ate era tonjavuwazanga wadde okungaggawaza, naye ndiisanga emmere eya buli lunaku.

9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.

Nneme okukkutanga ne nkwegaana ne njogera nti, “Mukama ye y’ani?” Era nnemenga okuba omwavu ne nziba, ne nvumisa erinnya lya Katonda wange.

10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.

Tosekeetereranga muweereza eri mukama we, alemenga okukukolimira, naawe omusango ne gukusinga.

11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;

Waliwo abo abakolimira bakitaabwe ne batasabira na bannyaabwe mukisa;

12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;

abo abeeraba ng’abatuukirivu bo mu maaso gaabwe, ate nga tebanaazibwangako bibi byabwe.

13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;

Waliwo abo ab’amalala amayitirivu, abatunuza okwemanya okw’ekitalo,

14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.

n’ebeerayo abo abalina amannyo agali ng’ebitala, n’emba zaabwe nga zirimu ebiso, okusaanyaawo abaavu mu nsi, n’abo abali mu kwetaaga.

15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟

Ekinoso kirina bawala baakyo babiri abaleekaana nti, “Mpa! mpa!” Waliwo ebintu bisatu ebitakkuta, weewaawo bina ebitagamba nti, “Matidde,”

16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)

Amagombe, olubuto olugumba, ettaka eritakutta mazzi, n’omuliro ogutayogera nti, “Ebyo binaamala!” (Sheol h7585)

17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.

Eriiso ly’oyo anyooma kitaawe, era n’atagondera nnyina, liriggibwamu bannamuŋŋoona ab’omu kiwonvu, ne liriibwa ensega.

18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:

Waliwo ebigambo bisatu eby’ekitalo ennyo gye ndi, weewaawo bina bye sitegeera:

19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.

Empungu engeri gye yeeyisaamu mu bbanga, n’omusota engeri gye gwewalulamu wakati mu mayinja, n’ekyombo gye kiseeyeeyamu ku nnyanja, n’engeri omusajja gye yeeyisaamu ng’ali n’embeerera.

20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.

Bw’ati bwe yeeyisa omukazi omwenzi: alya n’asiimuula emimwa gye n’agamba nti, “Sirina kibi kye nkoze.”

21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:

Ensi ekankanira wansi w’ebintu bisatu weewaawo bina:

22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;

omuweereza bw’afuuka kabaka, n’omusirusiru bw’akutta emmere;

23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.

n’omukazi eyadibira mu ddya; n’omuweereza omuwala bw’afumbirwa bba wa mugole we.

24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:

Waliwo ebintu ebitono bina ku nsi, ebirina amagezi amangi ennyo.

25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;

Enkolooto bye biwuka ebitalina maanyi mangi, naye byeterekera emmere yaabyo mu kyeya;

26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;

obumyu busolo bunafu naye bwezimbira ennyumba zaabwo mu mayinja;

27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;

enzige tezirina kabaka, kyokka zitabaala zonna mu bibiina byazo;

28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.

omunya oyinza okugukwasa engalo, naye mu mbiri za bakabaka gusangibwamu.

29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:

Waliwo ebintu bisatu ebyesimba obulungi mu kitiibwa nga bitambula, weewaawo bina ebitambulira mu kitiibwa:

30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;

empologoma esinga ensolo zonna amaanyi era kabaka waazo, so tewali gy’esegulira yonna;

31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.

sseggwanga, n’embuzi ennume, ne kabaka eyeetooloddwa eggye lye.

32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!

Bw’oba ng’obadde okoze eby’obusirusiru ne weegulumiza, obanga obadde oteekateeka okukola ebibi, weekomeko weekwate ku mumwa.

33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.

Kubanga okusunda amata kuzaala omuzigo, n’okunyiga ennyindo kuleeta omusaayi, okutankuula obusungu, bwe kutyo kuleeta entalo.