Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
verba Congregantis filii Vomentis visio quam locutus est vir cum quo est Deus et qui Deo secum morante confortatus ait
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
stultissimus sum virorum et sapientia hominum non est mecum
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
non didici sapientiam et non novi sanctorum scientiam
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
quis ascendit in caelum atque descendit quis continuit spiritum manibus suis quis conligavit aquas quasi in vestimento quis suscitavit omnes terminos terrae quod nomen eius et quod nomen filii eius si nosti
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
omnis sermo Dei ignitus clypeus est sperantibus in se
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
ne addas quicquam verbis illius et arguaris inveniarisque mendax
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
duo rogavi te ne deneges mihi antequam moriar
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
vanitatem et verba mendacia longe fac a me mendicitatem et divitias ne dederis mihi tribue tantum victui meo necessaria
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
ne forte saturatus inliciar ad negandum et dicam quis est Dominus et egestate conpulsus furer et peierem nomen Dei mei
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
ne accuses servum ad dominum suum ne forte maledicat tibi et corruas
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
generatio quae patri suo maledicit et quae non benedicit matri suae
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
generatio quae sibi munda videtur et tamen non est lota a sordibus suis
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
generatio cuius excelsi sunt oculi et palpebrae eius in alta subrectae
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
generatio quae pro dentibus gladios habet et commandit molaribus suis ut comedat inopes de terra et pauperes ex hominibus
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
sanguisugae duae sunt filiae dicentes adfer adfer tria sunt insaturabilia et quartum quod numquam dicit sufficit
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
infernus et os vulvae et terra quae non satiatur aqua ignis vero numquam dicit sufficit (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
oculum qui subsannat patrem et qui despicit partum matris suae effodiant corvi de torrentibus et comedant illum filii aquilae
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
tria sunt difficilia mihi et quartum penitus ignoro
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
viam aquilae in caelo viam colubri super petram viam navis in medio mari et viam viri in adulescentula
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
talis est via mulieris adulterae quae comedit et tergens os suum dicit non sum operata malum
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
per tria movetur terra et quartum non potest sustinere
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
per servum cum regnaverit per stultum cum saturatus fuerit cibo
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
per odiosam mulierem cum in matrimonio fuerit adsumpta et per ancillam cum heres fuerit dominae suae
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
quattuor sunt minima terrae et ipsa sunt sapientiora sapientibus
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
formicae populus infirmus quae praeparant in messe cibum sibi
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
lepusculus plebs invalida quae conlocat in petra cubile suum
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
regem lucusta non habet et egreditur universa per turmas
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
stilio manibus nititur et moratur in aedibus regis
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
tria sunt quae bene gradiuntur et quartum quod incedit feliciter
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
leo fortissimus bestiarum ad nullius pavebit occursum
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
gallus succinctus lumbos et aries nec est rex qui resistat ei
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
et qui stultus apparuit postquam elatus est in sublime si enim intellexisset ori inposuisset manum
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
qui autem fortiter premit ubera ad eliciendum lac exprimit butyrum et qui vehementer emungitur elicit sanguinem et qui provocat iras producit discordias
