Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
Verba Congregantis, filii Vomentis. Visio quam locutus est vir cum quo est Deus, et qui Deo secum morante confortatus, ait:
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
[Stultissimus sum virorum, et sapientia hominum non est mecum.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Non didici sapientiam, et non novi scientiam sanctorum.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Quis ascendit in cælum, atque descendit? quis continuit spiritum in manibus suis? quis colligavit aquas quasi in vestimento? quis suscitavit omnes terminos terræ? quod nomen est ejus, et quod nomen filii ejus, si nosti?
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Omnis sermo Dei ignitus: clypeus est sperantibus in se.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Ne addas quidquam verbis illius, et arguaris, inveniarisque mendax.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Duo rogavi te: ne deneges mihi antequam moriar:
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
vanitatem et verba mendacia longe fac a me; mendicitatem et divitias ne dederis mihi: tribue tantum victui meo necessaria,
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
ne forte satiatus illiciar ad negandum, et dicam: Quis est Dominus? aut egestate compulsus, furer, et perjurem nomen Dei mei.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Ne accuses servum ad dominum suum, ne forte maledicat tibi, et corruas.]
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
[Generatio quæ patri suo maledicit, et quæ matri suæ non benedicit;
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
generatio quæ sibi munda videtur, et tamen non est lota a sordibus suis;
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
generatio cujus excelsi sunt oculi, et palpebræ ejus in alta surrectæ;
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
generatio quæ pro dentibus gladios habet, et commandit molaribus suis, ut comedat inopes de terra, et pauperes ex hominibus.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
Sanguisugæ duæ sunt filiæ, dicentes: Affer, affer. Tria sunt insaturabilia, et quartum quod numquam dicit: Sufficit.
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
Infernus, et os vulvæ, et terra quæ non satiatur aqua: ignis vero numquam dicit: Sufficit. (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
Oculum qui subsannat patrem, et qui despicit partum matris suæ, effodiant eum corvi de torrentibus, et comedant eum filii aquilæ!]
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
[Tria sunt difficilia mihi, et quartum penitus ignoro:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
viam aquilæ in cælo, viam colubri super petram, viam navis in medio mari, et viam viri in adolescentia.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Talis est et via mulieris adulteræ, quæ comedit, et tergens os suum dicit: Non sum operata malum.
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
Per tria movetur terra, et quartum non potest sustinere:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
per servum, cum regnaverit; per stultum, cum saturatus fuerit cibo;
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
per odiosam mulierem, cum in matrimonio fuerit assumpta; et per ancillam, cum fuerit hæres dominæ suæ.]
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
[Quatuor sunt minima terræ, et ipsa sunt sapientiora sapientibus:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
formicæ, populus infirmus, qui præparat in messe cibum sibi;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
lepusculus, plebs invalida, qui collocat in petra cubile suum;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
regem locusta non habet, et egreditur universa per turmas suas;
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
stellio manibus nititur, et moratur in ædibus regis.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
Tria sunt quæ bene gradiuntur, et quartum quod incedit feliciter:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
leo, fortissimus bestiarum, ad nullius pavebit occursum;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
gallus succinctus lumbos; et aries; nec est rex, qui resistat ei.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
Est qui stultus apparuit postquam elevatus est in sublime; si enim intellexisset, ori suo imposuisset manum.
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Qui autem fortiter premit ubera ad eliciendum lac exprimit butyrum; et qui vehementer emungit elicit sanguinem; et qui provocat iras producit discordias.]
