Ordsprogene 30

1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.

Ama'na nanekea, Jake nemofo, Aguri Itielintegane Ukalintega huama huno kre zanami'nea naneke.

2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.

Tamage nagra mago'a vahe'mo'zama nehaza havizana agatere'na havizantfa nehu'na, vahe'mo'zama antahi ama'ma nehazaza hu'na antahiamara nosue.

3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.

Nagra knare antahi'zana rempi hu'na e'ori'na, Anumzamo'ma Ruotage hu'nemofoma keno antahino'ma hu antahi'zana e'ori'noe.

4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.

Iza monafinka mareriteno ete erami'ne? Iza zahora aza agu'safina azeri'ne? Iza tavarave'afina tina anakino ante'ne? Iza mopa ometre emetretera mika'zana antegeno fore huno me'ne? Agri agi'a iza'e, nemofo agi'a iza'e? Antahinesunka nasamio!

5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.

Anumzamofo kema maka ke'za antahi'zama hu'nazana tamage ke me'ne. Agra mika zamagu vazinogu'ma Agrite'ma neaza vahe'mokizmia hankogna hu'neno zamagu nevazie.

6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.

Anumzamofo nanekerera kagra'a kagesafintira amerasenka ruokamaro, ru kazeri korino havige vahe maninane huno kazeri ama hugahie.

7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:

Anumzamoka tare zantfanku kantahige'za huanki kavresra huonanto, ama mopafi ofri'na kasefa hu'na mani'nesurera,

8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;

ese' zanku'ma kantahigesuana, nazahuge'na vahe'ma revatgahu avu'ava'zane havigea osaneno. Anante zana natrege'na rama'a feno vahera omanige, namunte omane vahera omanisuanki magoke magoke knama nesugeno namuma hania avamente namio.

9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.

Na'ankure nagrama rama'azama antesuna, namefi hunegamina ru Ra Anumzamoka kage'na antahi'na osu'noe huge, ru namunte omanena musufa nesena, kagi eri haviza huzankura, avamente namio.

10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.

Mago kazokzo eriza nemofona kva'amofontera vunka ome azeri haviza hu kea osuo. Kagrama anama hnankeno'a, ana kazokzo eriza ne'mo'a antahi haviza hugantena, hazenkefi manigahane.

11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;

Mago'a vahe'mo'za nezmafana hu haviza hunezamante'za, nezamrerana musenkea hunozmantaze.

12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;

Mago'a vahe'mo'zama antahizana kumitia omne'ne nehazanagi, Anumzamofo avurera agrua osu'naze.

13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;

Mago'a vahe'mo'za knare hu'none huza zamavufaga ra nehu'za, mago'a vahe'mokizmia zmage fenkami netraze.

14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.

Mago'a vahe'mokizmi zamavemo'a, vahe'ma zamahe bainati kazinkna higeno, tuke zamavemo'a kazinkna huno asaneneankino zamunte omane vahe ene, mago'a zanku'ma atupa'ma hu'nesnaza vahera, ama mopafintira zamasga huvazigahaze.

15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟

Kukufamo'a taremofatre zanante'ne. Zanagi'a, Namio, Namioke! Zmavesizama eriknarema nosia zana 3'a za me'ne. Zmamuma nosia zana 4'a za me'neankino,

16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)

e'i ana zantamina, fri vahe kumaki, vene'ma mase a'mo'ma mofavrema nontea naravo aki, tima anihuma nehia hagege mopagi, ke'onke zama tefananema nehia tevemofonena zamura nosie. (Sheol h7585)

17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.

Nefama negeno azanava kema hunenteno, nererama kefenkami atresnia vahe'mofo avurga, kotkoti nama zaga'mo'za ana avurga ani kasonepesageno, tumpa namamo'za avufga nevagaregahaze.

18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:

Nagritera 3'a zamo ruzahukna zana megeno, antahi ama'ma nosua zana 4'a za me'ne.

19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.

E'i ana zana ina kante tumpamo'a monafina hareno nevie, ina kante osifavemo'a have agofetura regraroheno vanoa nehie. Ina kante ventemo'a tusi'a hagerimpina vano nehie. Hagi na'a hu'nea zanku vene'nemo'za, vene omase akura zamave'nesie.

20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.

Savri a'mofo avu'avamo'a amanahu hu'ne, venema maseteno'a, ne'za neteno agiteti eri ho'mu hiankna nehuno, kefo zana osu'noe nehie.

21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:

3'a zamo ama mopamofona azeri tore nehanigeno, 4'a zamo raga oregosie.

22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;

E'i kazokzo eri'za ne'mo'ma kini mani'zane, neginagi antahi'zane vahe'mo'za nezama nezamuma hu'zane,

23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.

ave'sinontaza a'mo'ma ve'ma eri'zane, kazokzo eri'za a'mo'ma kva'ama maninesia a'mofo ve'ama rehanareno manizamo'a, ama mopa azeri tore nehie.

24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:

Ama'na mopafina 4'a onensa zagaramina mani'nazanagi, knare antintahimo'a zamagripina avite'ne.

25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;

Kipzuvemofona hanave zmimo'a osi hu'neanagi, ko knafima nesagura ne'zana zagegnafi eritru nehaze.

26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;

Krofamofona hanavezmia omne'neanagi, havefi nozmia negize.

27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;

Kenumofona kini vahe'zamia omani'neanagi, sondia vahe'mo'zama nehazaza hu'za, vugota hu'za nevazageno, ana amage amage hu'za nevaze.

28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.

Tagovira kazanteti amne fru hunka azeriga zagamo'agi, kini vahe'mokizmi marerisa nompina ufregahaze.

29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:

3'a zagamo'za knare huza kana nevazagena kenasane nehuanagi, 4'a zagamoza fatgo hu'za nevazagena negoe.

30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;

E'i ana zaga laionigino mika zagamofona hanave'amo'a zamagatere'neankino, mago zagagura korora huno manigane ozamantegahie.

31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.

Ve kokoremoza zamahihiza eri antesga hu'za vazageno, ve memeki afumo'za zamasenia eri antesga hu'za vazankna huno, kini ne'mo'ma sondia vahe'anema nevuno'a, ana nehie.

32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!

Kagrama neginagi kavukava'ma hunka kavufa ra nehunka, kefo avu'ava'ma hu antahi'zama retro'ma nehanunka, kazanu kagite refintenka kea osuo.

33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.

Mememofo amirima tatizana bata tronehaze. Hagi kagona ru hapati'sazana, kora hugahie. E'ina hu'negu arimpama ahe'zamo'a, ha' eri fore nehie.