< Ordsprogene 30 >

1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
HE mau wahi olelo a Agura ke keiki a Iake. He wanana; na ke kanaka i hoike mai ia Itiela; ia Itiela laua me Ukala.
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
Owau ka mea hupo loa o na kanaka, Aole o'u wahi noonoo kanaka.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Aole i loaa ia u ka naauao, Aole hoi o'u ike i ka Mea hemolele.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Owai ka mea i pii ae i ka lani, a i iho mai hoi? Owai ka mea i hooiliili i ka makani ma kona lima? Owai ka mea i hoopaa i na wai ma kona aahu? Owai ka mea i hoonoho i na welelau a pau o ka honua? Owai hoi kona inoa, owai ka inoa o kana keiki? E hoike mai paha oe.
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Pau loa na huaolelo a ke Akua i ka maemae; Oia ka palekaua i ka poe paulele aku ia ia.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Mai hui ae oe i kekahi mea me kana mau huaolelo, O ao mai oia ia oe, a e lilo oe i mea wahahee.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Elua mau mea a'u i noi aku ai ia oe, Mai aua oe mamua o ko'u make ana.
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
O ka lapuwale, a o ka wahahee, E hookaawale ae mai o'u aku nei; Mai haawi mai ia'u i ka ilihune, aole hoi i ka waiwai; E hanai mai ia'u i ka ai ku pono no'u;
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
O hookuku ai au, a hoole aku hoi, Me ka i ana, Owai la o Iehova? O ilihune hoi au a aihue iho, A hoohiki ino i ka inoa o ko'u Akua.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Mai hoopii oe i ke kauwa imua o kona haku, O hooino mai oia ia oe, a e lilo oe i lawehala.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
O kekahi hanauna, hoino no i ka makuakane, Aole hoi i hoomaikai i ka makuwahine.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
O kekahi hanauna hoi, he maemae ia i ko lakou maka iho, Aole hoi i holoiia ka paumaele.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
O kekahi hanauna, hookano loa na maka o lakou! Hookiekie hoi na lihilihi o lakou.
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
O kekahi hanauna, he mau pahikaua ko lakou niho, He mau pahi hoi ko lakou mau kui. E ai ana i ka poe ilihune mai ka honua aku, A o ka poe nele hoi iwaena o na kanaka.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
He mau kaikamahine elua ka ka omokoko, E i ana, E ho mai, e ho mai, ea. Akolu no mea piha ole, Eha hoi, aole e olelo mai, Ua ana:
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
O ka lua, o ka opu pa; A o ka honua i mauu ole i ka wai; A o ke ahi, aole ana olelo mai, Ua nui. (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
O ka maka i hoowahawaha i kona makuakane, A hoole hoi aole e malama i kona makuwahine, E kiko iho ka poe koraka o ke awawa ia mea, A e ai iho no ka poe aito opiopio.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
Ekolu mau mea kupanaha loa ia'u, Eha hoi, aole au i ike iho.
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
O ka aoao o ka aito ma ka lewa; O ka aoao o ka nahesa maluna o ka pohaku; O ka aoao o ka moku iwaena o ka moana; A o ka aoao o ke kanaka me ka wahine puupaa.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Peneia ka aoao o ka wahine hookamakama, Ai iho la oia a holoi i kona nuku, A olelo ae, Aole au i hana hewa.
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
Ekolu mau mea e haunaele ai ka honua, Eha hoi e hiki ole ai ke hoomanawanui:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
O ke kauwa ke lilo i alii; O ka mea lapuwale ke maona i ka ai;
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
O ka wahine huhu wale ke mareia oia; A o ke kauwawahine he hooilina o kona hakuwahine.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
Eha mau mea liilii loa ma ka honua nei, A ua akamai loa no nae:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
O ka poe anonanona, he poe ikaika ole lakou, Hoomakaukau no nae i ke kau i ka lakou ai;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
O ka poe rabita, he poe nawaliwali lakou, Ma na pohaku hoi i hana'i i ko lakou mau hale;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
O ka poe uhini, aole o lakou alii, Hele papa no hoi lakou.
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
O ka moo, lalau no oia me kona mau lima, Aia no ia ma na hale hanohano o ke alii.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
Ekolu mau mea, i maikai ka hele ana, Eha hoi i maikai ke hele ae.
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
O ka liona ka mea ikaika loa o na holoholona, Aole hoi oia e huli ae mai ke alo aku o lakou a pau;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
O ka ilio hahai, a o ke kao kane hoi, A o ke alii, hiki ole ke ku e ia ia.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
Ina he lapuwale oe i kou hookiekie ana, Ina paha he manao ino kou, e kau ana ka lima ma ka waha.
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Ma ka hooluliluli ana i ka waiu e puka mai ai ka bata, Ma ka uwi ana i ka ihu e kahe mai ai ke koko; A ma ka hooioi ana i ka huhu e puka mai ai hoi ka hakaka.

< Ordsprogene 30 >