< Ordsprogene 30 >
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
HE mau wahi olelo a Agura ke keiki a Iake. He wanana; na ke kanaka i hoike mai ia Itiela; ia Itiela laua me Ukala.
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
Owau ka mea hupo loa o na kanaka, Aole o'u wahi noonoo kanaka.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Aole i loaa ia u ka naauao, Aole hoi o'u ike i ka Mea hemolele.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Owai ka mea i pii ae i ka lani, a i iho mai hoi? Owai ka mea i hooiliili i ka makani ma kona lima? Owai ka mea i hoopaa i na wai ma kona aahu? Owai ka mea i hoonoho i na welelau a pau o ka honua? Owai hoi kona inoa, owai ka inoa o kana keiki? E hoike mai paha oe.
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Pau loa na huaolelo a ke Akua i ka maemae; Oia ka palekaua i ka poe paulele aku ia ia.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Mai hui ae oe i kekahi mea me kana mau huaolelo, O ao mai oia ia oe, a e lilo oe i mea wahahee.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Elua mau mea a'u i noi aku ai ia oe, Mai aua oe mamua o ko'u make ana.
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
O ka lapuwale, a o ka wahahee, E hookaawale ae mai o'u aku nei; Mai haawi mai ia'u i ka ilihune, aole hoi i ka waiwai; E hanai mai ia'u i ka ai ku pono no'u;
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
O hookuku ai au, a hoole aku hoi, Me ka i ana, Owai la o Iehova? O ilihune hoi au a aihue iho, A hoohiki ino i ka inoa o ko'u Akua.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Mai hoopii oe i ke kauwa imua o kona haku, O hooino mai oia ia oe, a e lilo oe i lawehala.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
O kekahi hanauna, hoino no i ka makuakane, Aole hoi i hoomaikai i ka makuwahine.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
O kekahi hanauna hoi, he maemae ia i ko lakou maka iho, Aole hoi i holoiia ka paumaele.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
O kekahi hanauna, hookano loa na maka o lakou! Hookiekie hoi na lihilihi o lakou.
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
O kekahi hanauna, he mau pahikaua ko lakou niho, He mau pahi hoi ko lakou mau kui. E ai ana i ka poe ilihune mai ka honua aku, A o ka poe nele hoi iwaena o na kanaka.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
He mau kaikamahine elua ka ka omokoko, E i ana, E ho mai, e ho mai, ea. Akolu no mea piha ole, Eha hoi, aole e olelo mai, Ua ana:
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol )
O ka lua, o ka opu pa; A o ka honua i mauu ole i ka wai; A o ke ahi, aole ana olelo mai, Ua nui. (Sheol )
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
O ka maka i hoowahawaha i kona makuakane, A hoole hoi aole e malama i kona makuwahine, E kiko iho ka poe koraka o ke awawa ia mea, A e ai iho no ka poe aito opiopio.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
Ekolu mau mea kupanaha loa ia'u, Eha hoi, aole au i ike iho.
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
O ka aoao o ka aito ma ka lewa; O ka aoao o ka nahesa maluna o ka pohaku; O ka aoao o ka moku iwaena o ka moana; A o ka aoao o ke kanaka me ka wahine puupaa.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Peneia ka aoao o ka wahine hookamakama, Ai iho la oia a holoi i kona nuku, A olelo ae, Aole au i hana hewa.
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
Ekolu mau mea e haunaele ai ka honua, Eha hoi e hiki ole ai ke hoomanawanui:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
O ke kauwa ke lilo i alii; O ka mea lapuwale ke maona i ka ai;
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
O ka wahine huhu wale ke mareia oia; A o ke kauwawahine he hooilina o kona hakuwahine.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
Eha mau mea liilii loa ma ka honua nei, A ua akamai loa no nae:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
O ka poe anonanona, he poe ikaika ole lakou, Hoomakaukau no nae i ke kau i ka lakou ai;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
O ka poe rabita, he poe nawaliwali lakou, Ma na pohaku hoi i hana'i i ko lakou mau hale;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
O ka poe uhini, aole o lakou alii, Hele papa no hoi lakou.
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
O ka moo, lalau no oia me kona mau lima, Aia no ia ma na hale hanohano o ke alii.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
Ekolu mau mea, i maikai ka hele ana, Eha hoi i maikai ke hele ae.
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
O ka liona ka mea ikaika loa o na holoholona, Aole hoi oia e huli ae mai ke alo aku o lakou a pau;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
O ka ilio hahai, a o ke kao kane hoi, A o ke alii, hiki ole ke ku e ia ia.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
Ina he lapuwale oe i kou hookiekie ana, Ina paha he manao ino kou, e kau ana ka lima ma ka waha.
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Ma ka hooluliluli ana i ka waiu e puka mai ai ka bata, Ma ka uwi ana i ka ihu e kahe mai ai ke koko; A ma ka hooioi ana i ka huhu e puka mai ai hoi ka hakaka.