Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
Pawòl a Agur, fis a Jaké a, pwofèt la: nonm nan pale Ithiel, a Ithiel ak Ucal:
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
“Anverite, mwen pi bèt pase tout moun e mwen pa gen konprann a yon nonm.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Mwen pa t aprann sajès, ni mwen pa gen konesans a Sila Ki Sen an.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Kilès ki te monte nan syèl la e te desann? Kilès ki te ranmase van nan ponyèt li? Kilès ki te vlope dlo nan vètman li? Kilès ki te etabli tout pwent tè yo? Ki non li e ki non fis Li a? Asireman, ou konnen!
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
“Tout pawòl Bondye pase a leprèv; Li se yon boukliye pou sila ki kache nan Li yo.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Pa ogmante sou pawòl Li yo, oswa Li va repwoche ou e ou va fè prèv ke se yon mantè ou ye.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
“De bagay m te mande ou yo; pa refize m yo avan m mouri:
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Fè desepsyon ak manti rete lwen mwen. Pa ban m richès ni povrete. Nouri mwen ak manje ki se pòsyon pa m nan,
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
pou m pa vin plen e refize rekonèt Ou pou di: ‘Se kilès ki SENYÈ a?’ oswa, pou m ta manke, vin vòlè e fè yon gwo wont sou non Bondye mwen an.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
“Pa pale mal yon esklav a mèt li, sinon li va modi ou, e ou va twouve koupab.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
Gen yon kalite moun ki modi papa li e refize beni manman l.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
Gen yon kalite ki san tach nan pwòp zye li; sepandan, yo poko lave pou sòti salte a.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
Gen yon kalite—O, jan zye li leve wo, e pòpyè zye li leve ak awogans.
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
Gen yon kalite moun ak dan tankou nepe ak machwè tankou kouto, ki prèt pou devore aflije sou fas tè yo, e fè moun malere yo disparèt pami moun.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!” Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!”
“Sansi a gen de fi: ‘Ban mwen’ ak ‘Ban m’. “Gen twa bagay ki pa janm satisfè, menm kat ki refize di: ‘Se kont’:
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!” (Sheol h7585)
Sejou Lanmò a, vant fanm esteril la, latè a ki pa janm jwenn dlo ase, ak dife ki pa janm di: ‘Se kont’. (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
“Pou zye moun ki moke yon papa e ki giyonnen yon manman, kòbo nan vale a va vin rache l, e jenn èg yo va manje li.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
“Gen twa bagay ki twò bèl pou mwen, kat ke m pa konprann:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
Vòl a yon èg nan syèl la, pa sèpan an sou wòch, chemen gwo bato a nan mitan lanmè, ak manèv a yon jennonm ak yon fi.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
“Men konsa chemen a fanm adiltè a: Li manje, li siye bouch li e li pale klè: ‘Mwen pa t fè mal’.
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
“Anba twa bagay, latè tranble, e anba kat, li pa ka kenbe:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
Anba yon esklav lè li vin wa, ak yon moun fou lè l vin satisfè ak manje,
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
anba yon fanm neglije lè l jwenn mari, ak yon sèvant lè l pran plas mètrès kay la.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
“Kat bagay ki tou piti sou latè, men yo plen sajès:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
Foumi se pa yon pèp ki fò; men yo prepare manje yo nan gran sezon.
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
Chat mawon se pa yon pèp pwisan; men yo fè kay yo nan wòch.
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
Krikèt volan yo pa gen wa; men yo parèt byen alinye.
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
Zandolit ke ou kab kenbe nan men ou; sepandan, li antre nan palè a wa a.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
“Gen twa bagay ki mache parèt bèl, menm kat ki bèl lè yo mache:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
Lyon ki pwisan pami bèt yo, e ki pa fè bak devan okenn bèt;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
Jan kòk mache a, menm ak mal kabrit, o yon wa lè lame parèt avè l.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
“Si ou te fè foli nan leve tèt ou byen wo, oswa si ou te fè konplo pou mal, mete men ou sou bouch ou.
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Paske lèt k ap laboure vin fè bè, ak peze nen pote san; se konsa laboure kòlè pwodwi konfli.”
