Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
Paroles d'Agur, fils de Jaqué, prophétie, oracle donné par l'Homme à Ithiel, à Ithiel et à Uchal.
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
Oui, je suis plus stupide que personne, et je n'ai point l'intelligence d'un humain;
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
et je n'ai ni appris la sagesse, ni connu la science des saints.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Qui monta au ciel, et en redescendit? Qui enserra le vent dans ses mains? Qui enveloppa les eaux dans sa robe? Qui plaça toutes les bornes de la terre? Quel est son nom et le nom de son fils, si tu le sais?
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Toute parole de Dieu est pure. Il est un bouclier pour ceux qui se confient en Lui.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
N'ajoute rien à ce qu'il a dit, de peur qu'il ne te châtie, et que tu ne sois convaincu de mensonge.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Je Te demande deux choses: ne me les refuse pas, avant que je meure!
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Eloigne de moi la fausseté et le langage menteur; ne me donne ni pauvreté, ni richesse, nourris-moi du pain qui est pour moi le nécessaire;
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
de peur que rassasié je ne te renie, et ne dise: « Qui est l'Éternel? » ou qu'appauvri je ne dérobe, et ne m'attaque au nom de mon Dieu!
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Ne calomnie pas le serviteur auprès de son maître, de peur qu'il ne te maudisse, et que tu ne sois puni!
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
Il est une race qui maudit son père, et ne bénit point sa mère.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
Il est une race qui est pure à ses propres yeux, tandis que de sa souillure elle n'est point lavée.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
Il est une race… que ses yeux sont altiers, et ses paupières hautaines!
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
Il est une race dont les dents sont des glaives, et les molaires des couteaux, pour dévorer le malheureux sur la terre, et les indigents, parmi les hommes.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
L'Aluca a deux filles: Donne! Donne! Trois choses sont insatiables, il en est quatre qui jamais ne disent: « C'est assez! »
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
les Enfers, et la femme stérile, la terre jamais rassasiée d'eau, et le feu qui jamais ne dit: « C'est assez! » (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
L'œil qui se moque d'un père, et dédaigne l'obéissance envers une mère, les corbeaux de la vallée l'arracheront, et les petits de l'aigle le mangeront.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
Trois choses passent ma portée, il en est quatre que je ne pénètre pas:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
la trace de l'aigle dans les Cieux, la trace du serpent sur le rocher, la trace du navire au sein de la mer, et la trace de l'homme qui va vers une vierge.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Telle est la manière de la femme adultère: elle mange, et s'essuie la bouche et dit: « Je n'ai point fait de mal. »
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
Trois choses font trembler un pays, il en est quatre qu'il ne peut supporter:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
un esclave devenu roi, un insensé dans l'abondance,
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
la femme dédaignée devenue épouse, et la servante qui a chassé sa maîtresse.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
Il y a sur la terre quatre animaux très petits, et pourtant sages et bien avisés:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
les fourmis, peuple qui n'est point fort, et pourtant en été elles font leurs provisions;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
les gerboises, peuple qui n'est point vigoureux, et pourtant dans les rochers elles pratiquent leur gîte;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
les sauterelles n'ont point de roi, et pourtant elles sortent toutes formées en bataillons;
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
le lézard saisit avec ses mains, et se trouve dans les palais des rois.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
Trois ont une belle démarche, et quatre, une belle allure:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
le lion, héros entre les animaux, et qui ne recule devant personne;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
[le coursier] ceint aux reins du harnais, ou le bélier et le roi à qui l'on ne peut tenir tête.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
Si tu as été fou par orgueil, et si tu as pensé à mal…. la main sur la bouche!
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Car la pression du lait produit du beurre, et la pression du nez produit du sang, et la pression de la colère produit la rixe.
