< Ordsprogene 30 >

1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
Paroles d’Agur, fils de Jaké. Sentences prononcées par cet homme pour Ithiel, pour Ithiel et pour Ucal.
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
Certes, je suis plus stupide que personne, Et je n’ai pas l’intelligence d’un homme;
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Je n’ai pas appris la sagesse, Et je ne connais pas la science des saints.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Qui est monté aux cieux, et qui en est descendu? Qui a recueilli le vent dans ses mains? Qui a serré les eaux dans son vêtement? Qui a fait paraître les extrémités de la terre? Quel est son nom, et quel est le nom de son fils? Le sais-tu?
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Toute parole de Dieu est éprouvée. Il est un bouclier pour ceux qui cherchent en lui un refuge.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
N’ajoute rien à ses paroles, De peur qu’il ne te reprenne et que tu ne sois trouvé menteur.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Je te demande deux choses: Ne me les refuse pas, avant que je meure!
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Éloigne de moi la fausseté et la parole mensongère; Ne me donne ni pauvreté, ni richesse, Accorde-moi le pain qui m’est nécessaire.
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
De peur que, dans l’abondance, je ne te renie Et ne dise: Qui est l’Éternel? Ou que, dans la pauvreté, je ne dérobe, Et ne m’attaque au nom de mon Dieu.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Ne calomnie pas un serviteur auprès de son maître, De peur qu’il ne te maudisse et que tu ne te rendes coupable.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
Il est une race qui maudit son père, Et qui ne bénit point sa mère.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
Il est une race qui se croit pure, Et qui n’est pas lavée de sa souillure.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
Il est une race dont les yeux sont hautains, Et les paupières élevées.
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
Il est une race dont les dents sont des glaives Et les mâchoires des couteaux, Pour dévorer le malheureux sur la terre Et les indigents parmi les hommes.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
La sangsue a deux filles: Donne! Donne! Trois choses sont insatiables, Quatre ne disent jamais: Assez!
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
Le séjour des morts, la femme stérile, La terre, qui n’est pas rassasiée d’eau, Et le feu, qui ne dit jamais: Assez! (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
L’œil qui se moque d’un père Et qui dédaigne l’obéissance envers une mère, Les corbeaux du torrent le perceront, Et les petits de l’aigle le mangeront.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
Il y a trois choses qui sont au-dessus de ma portée, Même quatre que je ne puis comprendre:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
La trace de l’aigle dans les cieux, La trace du serpent sur le rocher, La trace du navire au milieu de la mer, Et la trace de l’homme chez la jeune femme.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Telle est la voie de la femme adultère: Elle mange, et s’essuie la bouche, Puis elle dit: Je n’ai point fait de mal.
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
Trois choses font trembler la terre, Et il en est quatre qu’elle ne peut supporter:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
Un esclave qui vient à régner, Un insensé qui est rassasié de pain,
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
Une femme dédaignée qui se marie, Et une servante qui hérite de sa maîtresse.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
Il y a sur la terre quatre animaux petits, Et cependant des plus sages;
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
Les fourmis, peuple sans force, Préparent en été leur nourriture;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
Les damans, peuple sans puissance, Placent leur demeure dans les rochers;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
Les sauterelles n’ont point de roi, Et elles sortent toutes par divisions;
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
Le lézard saisit avec les mains, Et se trouve dans les palais des rois.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
Il y en a trois qui ont une belle allure, Et quatre qui ont une belle démarche:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
Le lion, le héros des animaux, Ne reculant devant qui que ce soit;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
Le cheval tout équipé; ou le bouc; Et le roi à qui personne ne résiste.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
Si l’orgueil te pousse à des actes de folie, Et si tu as de mauvaises pensées, mets la main sur la bouche:
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Car la pression du lait produit de la crème, La pression du nez produit du sang, Et la pression de la colère produit des querelles.

< Ordsprogene 30 >