Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
Paroles d’Agur, fils de Jaké, l’oracle prononcé par cet homme à Ithiel, à Ithiel et à Ucal:
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
Certes, moi je suis plus stupide que personne, et je n’ai pas l’intelligence d’un homme;
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
et je n’ai pas appris la sagesse, ni ne possède la connaissance du Saint.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Qui est monté dans les cieux, et qui en est descendu? Qui a rassemblé le vent dans le creux de ses mains? Qui a serré les eaux dans un manteau? Qui a établi toutes les bornes de la terre? Quel est son nom, et quel est le nom de son fils, si tu le sais?
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Toute parole de Dieu est affinée; il est un bouclier pour ceux qui s’attendent à lui.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
N’ajoute pas à ses paroles, de peur qu’il ne te reprenne, et que tu ne sois trouvé menteur.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Je te demanderai deux choses; ne me les refuse pas, avant que je meure:
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Éloigne de moi la vanité et la parole de mensonge; ne me donne ni pauvreté ni richesse; nourris-moi du pain qui m’est nécessaire,
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
de peur que je ne sois rassasié, et que je ne te renie et ne dise: Qui est l’Éternel? et de peur que je ne sois appauvri, et que je ne dérobe, et que je ne parjure le nom de mon Dieu.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
N’accuse pas un serviteur auprès de son maître, de peur qu’il ne te maudisse, et que tu n’en portes la peine.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
Il est une génération qui maudit son père et qui ne bénit pas sa mère,
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
une génération pure à ses propres yeux et qui n’est pas lavée de son ordure,
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
une génération, … que ses yeux sont hautains, et ses paupières élevées!
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
– une génération dont les dents sont des épées et les molaires des couteaux, pour dévorer les affligés de dessus la terre, et les nécessiteux d’entre les hommes.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
La sangsue a deux filles: Donne! donne! Il y a trois choses qui sont insatiables, quatre qui ne disent pas: C’est assez!…
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
le shéol, et la matrice stérile, la terre qui n’est pas rassasiée d’eau, et le feu, qui ne dit pas: C’est assez! (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
L’œil qui se moque d’un père et qui méprise l’obéissance envers la mère, les corbeaux du torrent le crèveront et les petits de l’aigle le dévoreront.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
Trois choses sont trop merveilleuses pour moi, et il en est quatre que je ne puis connaître:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
le chemin de l’aigle dans les cieux, le chemin du serpent sur le rocher, le chemin d’un navire au cœur de la mer, et le chemin de l’homme vers la jeune fille.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Tel est le chemin de la femme adultère: elle mange et s’essuie la bouche, et dit: Je n’ai point commis d’iniquité.
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
Sous trois choses la terre tremble, et sous quatre elle n’en peut plus:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
sous le serviteur quand il règne, et l’homme vil quand il est rassasié de pain;
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
sous la femme odieuse quand elle se marie, et la servante quand elle hérite de sa maîtresse.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
Il y a quatre choses petites sur la terre, qui sont sages entre les sages:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
les fourmis, peuple sans force, et qui préparent en été leurs vivres;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
les damans, peuple sans puissance, et qui ont placé leurs maisons dans le rocher;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
les sauterelles n’ont point de roi, mais elles sortent toutes par bandes;
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
tu saisis le lézard avec les mains, et il est dans les palais des rois.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
Il y a trois choses qui ont une belle allure, et quatre qui ont une belle démarche:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
le lion, le fort parmi les bêtes, et qui ne se détourne devant qui que ce soit;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
le [coursier] qui a les reins ceints; ou le bouc; et le roi, contre qui personne ne peut se lever.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
Si tu as agi follement en t’élevant et si tu as pensé à mal, [mets] la main sur ta bouche;
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Car la pression du lait produit le beurre, et la pression du nez fait sortir le sang, et la pression de la colère excite la querelle.
