Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
Paroles d’Agur, fils de Jaké; sentence. Cet homme a dit: Je me suis fatigué pour connaître Dieu, pour connaître Dieu, et je suis à bout de forces.
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
Car je suis plus stupide que personne, et je n’ai pas l’intelligence d’un homme.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Je n’ai pas appris la sagesse, et je ne connais pas la science du Saint.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Qui monte au ciel et qui en descend? Qui a recueilli le vent dans ses mains? Qui a lié les eaux dans son vêtement? Qui a affermi toutes les extrémités de la terre? Quel est son nom et quel est le nom de son fils? Le sais-tu?
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Toute parole de Dieu est éprouvée par le feu; il est un bouclier pour ceux qui se réfugient auprès de lui.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
N’ajoute rien à ses paroles, de peur qu’il ne te reprenne et que tu ne sois trouvé menteur.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Je te demande deux choses, ne me les refuse pas avant que je meure:
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Eloigne de moi la fausseté et la parole mensongère; ne me donne ni pauvreté, ni richesse, accorde-moi le pain qui m’est nécessaire:
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
de peur que, rassasié, je ne te renie et ne dise: « Qui est Yahweh? »; et que, devenu pauvre, je ne dérobe, et n’outrage le nom de mon Dieu.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Ne calomnie pas un serviteur auprès de son maître, de peur qu’il ne te maudisse et que tu n’en portes la peine.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
Il est une race qui maudit son père, et qui ne bénit pas sa mère.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
Il est une race qui est pure à ses propres yeux, et qui n’est pas lavée de sa souillure.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
Il est une race — combien ses regards sont altiers, et ses paupières élevées!
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
Il est une race dont les dents sont des glaives, et les molaires des couteaux, pour dévorer les malheureux de dessus la terre, et les indigents parmi les hommes.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
La sangsue a deux filles: Donne! donne! Trois choses sont insatiables, quatre ne disent jamais: Assez:
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
le schéol, le sein stérile, la terre qui n’est pas rassasiée d’eau et le feu qui ne dit jamais: Assez! (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
L’œil qui se moque d’un père, et qui dédaigne l’obéissance envers une mère, les corbeaux du torrent le perceront, et les petits de l’aigle le dévoreront.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
Il y a trois choses qui me dépassent, et même quatre que je ne comprends pas:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
la trace de l’aigle dans les cieux, la trace du serpent sur le rocher, la trace du navire au milieu de la mer, et la trace de l’homme chez la jeune fille.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Telle est la voie de la femme adultère: elle mange et, s’essuyant la bouche, elle dit: « Je n’ai pas fait de mal. »
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
Sous trois choses la terre tremble, et sous quatre, qu’elle ne peut supporter:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
sous un esclave lorsqu’il vient à régner, et un insensé lorsqu’il est rassasié de pain,
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
sous une femme dédaignée lorsqu’elle se marie, et sous une servante lorsqu’elle hérite de sa maîtresse.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
Il y a sur la terre quatre animaux bien petits, et qui sont cependant très sages:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
Les fourmis, peuple sans force, préparent en été leur nourriture;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
les damans, peuple sans puissance, placent leur gîte dans les rochers;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
les sauterelles n’ont pas de roi, et elles sortent toutes par bandes;
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
tu peux prendre le lézard avec la main, et il se trouve dans le palais des rois.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
Il y en a trois qui ont une belle allure, et quatre qui ont une belle démarche:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
le lion, le plus brave des animaux, ne reculant devant aucun adversaire;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
l’animal aux reins agiles, ou le bouc, et le roi, à qui personne ne résiste.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
Si tu es assez fou pour te laisser emporter par l’orgueil, et si tu en as la pensée, mets la main sur ta bouche,
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
car la pression du lait produit du beurre, la pression du nez produit du sang, et la pression de la colère produit la querelle. PAROLES DU ROI LAMUEL.
