Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
The wordis of hym that gaderith, of the sone spuynge. The prophesie which a man spak, with whom God was, and which man was coumfortid bi God dwellyng with hym,
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
and seide, Y am the moost fool of men; and the wisdom of men is not with me.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Y lernede not wisdom; and Y knew not the kunnyng of hooli men.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Who stiede in to heuene, and cam doun? Who helde togidere the spirit in hise hondis? who bonde togidere watris as in a cloth? Who reiside alle the endis of erthe? What is name of hym? and what is the name of his sone, if thou knowist?
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Ech word of God is a scheld set a fiere, to alle that hopen in hym.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Adde thou not ony thing to the wordis of hym, and thou be repreued, and be foundun a liere.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
I preiede thee twei thingis; denye not thou to me, bifor that Y die.
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Make thou fer fro me vanyte and wordis of leesyng; yyue thou not to me beggery and richessis; yyue thou oneli necessaries to my lijflode;
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
lest perauenture Y be fillid, and be drawun to denye, and seie, Who is the Lord? and lest Y compellid bi nedynesse, stele, and forswere the name of my God.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Accuse thou not a seruaunt to his lord, lest perauenture he curse thee, and thou falle doun.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
A generacioun that cursith his fadir, and that blessith not his modir.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
A generacioun that semeth cleene to it silf, and netheles is not waischun fro hise filthis.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
A generacioun whose iyen ben hiy, and the iye liddis therof ben reisid in to hiy thingis.
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
A generacioun that hath swerdis for teeth, and etith with hise wank teeth; that it ete nedi men of erthe, and the porails of men.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
The watir leche hath twei douytris, seiynge, Brynge, bringe. Thre thingis ben vnable to be fillid, and the fourthe, that seith neuere, It suffisith;
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
helle, and the mouth of the wombe, and the erthe which is neuere fillid with water; but fier seith neuere, It suffisith. (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
Crowis of the stronde picke out thilke iye, that scorneth the fadir, and that dispisith the child beryng of his modir; and the briddis of an egle ete that iye.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
Thre thingis ben hard to me, and outirli Y knowe not the fourthe thing;
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
the weye of an egle in heuene, the weie of a serpent on a stoon, the weie of a schip in the myddil of the see, and the weie of a man in yong wexynge age.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Siche is the weie of a womman auowtresse, which etith, and wipith hir mouth, and seith, Y wrouyte not yuel.
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
The erthe is moued bi thre thingis, and the fourthe thing, which it may not susteyne;
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
bi a seruaunt, whanne he regneth; bi a fool, whanne he is fillid with mete;
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
bi an hateful womman, whanne sche is takun in matrymonye; and bi an handmaide, whanne sche is eir of hir ladi.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
Foure ben the leeste thingis of erthe, and tho ben wisere than wise men;
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
amtis, a feble puple, that maken redi mete in heruest to hem silf;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
a hare, a puple vnmyyti, that settith his bed in a stoon;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
a locust hath no kyng, and al goith out bi cumpanyes; an euete enforsith with hondis,
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
and dwellith in the housis of kingis.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
Thre thingis ben, that goon wel, and the fourthe thing, that goith richeli.
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
A lioun, strongeste of beestis, schal not drede at the meetyng of ony man;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
a cok gird the leendis, and a ram, and noon is that schal ayenstonde him.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
He that apperith a fool, aftir that he is reisid an hiy; for if he hadde vndurstonde, he hadde sett hond on his mouth.
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Forsothe he that thristith strongli teetis, to drawe out mylk, thristith out botere; and he that smytith greetli, drawith out blood; and he that stirith iris, bringith forth discordis.
