< Ordsprogene 30 >
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol )
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
