Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
The words of Agur, son of Jakeh, [even] the oracle, —The utterance of the man, for Ithiel, for Ithiel and Ucal.
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
Surely, more brutish, am, I, than any man, nor doth, the understanding of a son of earth, pertain to me;
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Neither have I learned wisdom, nor, the knowledge of the Holy Ones, can I acquire.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Who hath ascended the heavens and then descended? Who hath gathered the wind into his two hands? Who hath wrapped up the waters in a mantle? Who hath set up all the ends of the earth? What is his name and what the name of his son, when thou knowest?
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Every saying of God is refined, A shield, is, he, to them who seek refuge in him.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Do not add unto his words, lest he convict thee, and thou be found false.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Two things, have I asked of thee, withhold them not from me, ere yet I die:
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Vanity and falsehood, remove far from me, Neither poverty nor riches, give me, Feed me with the food appointed me:
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
Lest I be full, and deny, and say—Who is Yahweh? or lest I be impoverished and steal, and do violence to the Name of my God.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Do not slander a servant to his master, lest he revile thee, and thou be found guilty.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
A generation! Its father, it revileth, and, its mother, it doth not bless.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
A generation! Pure in its own eyes, yet, from its filth, hath it not been bathed,
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
A generation! How lofty are its eyes, and its eyelashes uplifted.
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
A generation! Swords, are its teeth, and, knives, its incisors, —to devour the humbled out of the earth, and the needy, from among men.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
The vampire, hath two daughters, Give! Give! Three, there are will not be satisfied, four, have not said, Enough!
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
Hades, and barrenness, —A land not satisfied with water, and fire, that saith not, Enough! (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
The eye that mocketh a father, and despiseth to obey a mother, the ravens of the valley shall pick it out, and the young of the eagle shall eat it.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
Three, things there are, too difficult for me, yea, four, which I do not understand:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
The way of an eagle in the heavens, the way of a serpent on the rock, —the way of a ship in the heart of the sea, and the way of a man with a maid.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
So, is the way of a woman committing adultery, —she eateth, and wipeth her mouth, and saith, I have done no iniquity!
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
Under three things, a land is stirred, yea, under four, she cannot bear up:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
Under a servant, when he reigneth, and a base man, when he is surfeited with food;
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
Under a hateful woman, when she is married, and a handmaid when she driveth out her mistress.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
Four, things there are, the small of the earth, —yet, they, are wiser than the wise:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
The ants, a people, not strong, —yet prepare they, in summer, their food;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
The conies, a people of, no power, yet set they, among the crags, their house;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
King, is there none, to, the locusts, —yet go forth in swarms, do they all;
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
The lizard, with hands, reneweth its hold, —yet, the same, is in the palaces of the king.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
Three, things there are which step along well, ye, four, which excel in going:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
The lion, hero among beasts, which turneth aside from the face of no one;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
The greyhound, or the he-goat, —and a king, having a band of soldiers with him.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
If thou hast acted basely by lifting thyself up, —if thou hast plotted evil, [put thy] hand to [thy] mouth!
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Surely, the pressing of milk, bringeth forth curd, and, the pressing of the nose, bringeth forth blood, and, the pressing of wrath, bringeth forth strife.
