Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
The words of Agur, the son of Jakeh, even his prophecy; the inspired utterance of the man to Ithiel, even to Ithiel and Ucal.
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
Truly I am more stupid than any man; There is not in me the understanding of a man.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
I have not learned wisdom, Nor have I gained the knowledge of the Most Holy.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Who hath gone up into heaven and come down? Who hath gathered the wind in his fists? Who hath bound up the waters in a garment? Who hath established all the ends of the earth? What is his name, and what his son's name, if thou knowest?
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Every word of God is pure; A shield is he to them that put their trust in him.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Add not to his words, Lest he rebuke thee, and thou be found a liar.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Two things do I ask of thee; Withhold them not from me, before I die!
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Remove far from me falsehood and lies; Give me neither poverty nor riches; Feed me with the food which is needful for me;
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
Lest I be full, and deny thee, And say, “Who is the LORD?” Or lest I be poor, and steal, And violate the name of my God.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Talk not against a servant to his master, Lest he curse thee, and thou suffer for it.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
There is a class of men that curse their fathers, And do not bless their mothers.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
There is a class who are pure in their own eyes, And yet are not washed from their filthiness.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
There is a class, —O how lofty are their eyes, And how are their eyelids lifted up!
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
There is a class, whose teeth are swords, And their jaw-teeth knives, To devour the poor from off the earth, And the needy from among men.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!” Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!”
The vampire hath two daughters; “Give! give!” [[is their cry.]] There are three things which are never satisfied; Yea, four which say not, “Enough!”
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!” (Sheol h7585)
The underworld, and the barren womb; The earth, which is not satiated with water, And fire, which never saith, “It is enough!” (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
The eye that mocketh at a father, And scorneth to obey a mother, The ravens of the valley shall pick it out, And the young eagles shall eat it.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
These three things are too wonderful for me; Yea, there are four which I understand not:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
The track of an eagle in the air, The track of a serpent upon a rock, The track of a ship in the midst of the sea, And the track of a man with a maid.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Such is the way of an adulterous woman; She eateth, and wipeth her mouth, And saith, “I have done nothing wrong.”
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
Under three things is the earth disquieted; Yea, under four it cannot bear up:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
Under a servant when he becometh a king, And a fool when he is filled with bread;
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
Under an odious woman when she becometh a wife, And a handmaid when she becometh heir to her mistress.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
There are four things which are small upon the earth, Yet are they wise, instructed in wisdom.
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
The ants are a people not strong, Yet they prepare in the summer their food.
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
The conies are a feeble people, Yet do they make their houses in the rocks.
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
The locusts have no king, Yet do they all go forth in bands.
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
The lizard seizeth with its hands, And is in king's palaces.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
These three have a graceful step; Yea, four are graceful in their walk:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
The lion, the hero among beasts, Which turneth not back for any;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
The loin-girded war-horse, the he-goat, And a king who cannot be withstood.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
If thou hast been foolish in lifting thyself up, And hast meditated evil, Put thy hand on thy mouth!
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
For, as the pressing of milk bringeth forth cheese, And as the pressing of the nose bringeth forth blood, So the pressing of anger bringeth forth strife.
