Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
Words of Agur, son of Jakeh, the burden, a declaration of the man to Ithiel—to Ithiel and Ucal: I have wearied myself [for] God, I have wearied myself [for] God, and am consumed.
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
For I am more brutish than anyone, And do not have the understanding of a man.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Nor have I learned wisdom, Yet I know the knowledge of the Holy Ones.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Who went up to the heavens, and comes down? Who has gathered the wind in His fists? Who has bound waters in a garment? Who established all ends of the earth? What [is] His Name? And what [is] His Son’s Name? Surely you know!
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Every saying of God [is] tried, He [is] a shield to those trusting in Him.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Do not add to His words, lest He reason with you, And you have been found false.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Two things I have asked from You, Do not withhold from me before I die.
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Put vanity and a lying word far from me, Do not give poverty or wealth to me, Cause me to eat the bread of my portion,
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
Lest I become satiated, and have denied, And have said, “Who [is] YHWH?” And lest I am poor, and have stolen, And have laid hold of the Name of my God.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Do not accuse a servant to his lord, Lest he disapprove of you, and you are found guilty.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
A generation lightly esteems their father, And does not bless their mother.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
A generation—pure in their own eyes, But not washed from their own filth.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
A generation—how high are their eyes, Indeed, their eyelids are lifted up.
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
A generation—their teeth [are] swords, And their jaw-teeth [are] knives, To consume the poor from earth, And the needy from [among] men.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!” Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!”
To the leech [are] two daughters—Give! Give! Behold, three things are not satisfied, Four have not said “Sufficiency”;
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!” (Sheol h7585)
Sheol, and a restrained womb, Earth—it [is] not satisfied [with] water, And fire—it has not said, “Sufficiency,” (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
An eye that mocks at a father, And despises to obey a mother, Ravens of the valley dig it out, And young eagles eat it.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
Three things have been too wonderful for me, Indeed, four that I have not known:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
The way of the eagle in the heavens, The way of a serpent on a rock, The way of a ship in the heart of the sea, And the way of a man in youth.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
So—the way of an adulterous woman, She has eaten and has wiped her mouth, And has said, “I have not done iniquity.”
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
For three things has earth been troubled, And for four—it is not able to bear:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
For a servant when he reigns, And a fool when he is satisfied with bread,
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
For a hated one when she rules, And a maidservant when she succeeds her mistress.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
Four [are] little ones of earth, And they are made wiser than the wise:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
The ants [are] a people not strong, And they prepare their food in summer,
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
hyraxes [are] a people not strong, And they place their house in a rock,
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
There is no king to the locust, And it goes out—each one shouting,
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
A spider with two hands takes hold, And is in the palaces of a king.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
There are three going well, Indeed, four are good in going:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
An old lion—mighty among beasts, That does not turn back from the face of any,
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
A girt one of the loins, Also a male goat, And a king—troops with him.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
If you have been foolish in lifting yourself up, And if you have devised evil—hand to mouth!
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
For the churning of milk brings out butter, And the wringing of the nose brings out blood, And the forcing of anger brings out strife!
