Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
The words of Agur the son of Jakeh, even the prophecy: the man spake unto Ithiel, even unto Ithiel and Ucal,
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
Surely I am more brutish than any man, and have not the understanding of a man.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
I neither learned wisdom, nor have the knowledge of the holy.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Who hath ascended up into heaven, or descended? who hath gathered the wind in his fists? who hath bound the waters in a garment? who hath established all the ends of the earth? what is his name, and what is his son’s name, if thou canst tell?
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Every word of God is pure: he is a shield unto them that put their trust in him.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Add thou not unto his words, lest he reprove thee, and thou be found a liar.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Two things have I required of thee; deny me them not before I die:
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Remove far from me vanity and lies: give me neither poverty nor riches; feed me with food convenient for me:
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
Lest I be full, and deny thee, and say, Who is Yhwh? or lest I be poor, and steal, and take the name of my God in vain.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Accuse not a servant unto his master, lest he curse thee, and thou be found guilty.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
There is a generation that curseth their father, and doth not bless their mother.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
There is a generation that are pure in their own eyes, and yet is not washed from their filthiness.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
There is a generation, O how lofty are their eyes! and their eyelids are lifted up.
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
There is a generation, whose teeth are as swords, and their jaw teeth as knives, to devour the poor from off the earth, and the needy from among men.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
The horseleach hath two daughters, crying, Give, give. There are three things that are never satisfied, yea, four things say not, It is enough:
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
The grave; and the barren womb; the earth that is not filled with water; and the fire that saith not, It is enough. (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
The eye that mocketh at his father, and despiseth to obey his mother, the ravens of the valley shall pick it out, and the young eagles shall eat it.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
There be three things which are too wonderful for me, yea, four which I know not:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
The way of an eagle in the air; the way of a serpent upon a rock; the way of a ship in the midst of the sea; and the way of a man with a maid.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Such is the way of an adulterous woman; she eateth, and wipeth her mouth, and saith, I have done no wickedness.
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
For three things the earth is disquieted, and for four which it cannot bear:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
For a servant when he reigneth; and a fool when he is filled with meat;
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
For an odious woman when she is married; and an handmaid that is heir to her mistress.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
There be four things which are little upon the earth, but they are exceeding wise:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
The ants are a people not strong, yet they prepare their meat in the summer;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
The conies are but a feeble folk, yet make they their houses in the rocks;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
The locusts have no king, yet go they forth all of them by bands;
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
The spider taketh hold with her hands, and is in kings’ palaces.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
There be three things which go well, yea, four are comely in going:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
A lion which is strongest among beasts, and turneth not away for any;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
A greyhound; an he goat also; and a king, against whom there is no rising up.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
If thou hast done foolishly in lifting up thyself, or if thou hast thought evil, lay thine hand upon thy mouth.
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Surely the churning of milk bringeth forth butter, and the wringing of the nose bringeth forth blood: so the forcing of wrath bringeth forth strife.
