Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
THE WORDS OF AGUR THE SONNE OF JAKEH. The prophecie which ye man spake vnto Ithiel, euen to Ithiel, and Vcal.
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
Surely I am more foolish then any man, and haue not the vnderstanding of a man in me.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
For I haue not learned wisedome, nor atteined to the knowledge of holy things.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Who hath ascended vp to heauen, and descended? Who hath gathered the winde in his fist? Who hath bound the waters in a garment? Who hath established all the endes of the world? What is his name, and what is his sonnes name, if thou canst tell?
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Euery worde of God is pure: he is a shield to those, that trust in him.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Put nothing vnto his wordes, least he reproue thee, and thou be found a lyar.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Two things haue I required of thee: denie me them not before I die.
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Remooue farre from me vanitie and lyes: giue me not pouertie, nor riches: feede me with foode conuenient for me,
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
Least I be full, and denie thee, and say, Who is the Lord? or least I be poore and steale, and take the Name of my God in vaine.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Accuse not a seruant vnto his master, lest he curse thee, when thou hast offended.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
There is a generation that curseth their father, and doeth not blesse their mother.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
There is a generation that are pure in their owne conceite, and yet are not washed from their filthinesse.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
There is a generation, whose eies are hautie, and their eye liddes are lifted vp.
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
There is a generation, whose teeth are as swordes, and their chawes as kniues to eate vp the afflicted out of the earth, and the poore from among men.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
The horse leache hath two daughters which crye, Giue, giue. There be three things that will not be satisfied: yea, foure that say not, It is ynough.
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
The graue, and the barren wombe, the earth that cannot be satisfied with water, and the fire that sayeth not, It is ynough. (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
The eye that mocketh his father and despiseth the instruction of his mother, let ye rauens of the valley picke it out, and the yong eagles eate it.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
There be three thinges hid from me: yea, foure that I knowe not,
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
The way of an eagle in the aire, the way of a serpent vpon a stone, ye way of a ship in ye middes of the sea, and the way of a man with a maide.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Such is ye way also of an adulterous woman: she eateth and wipeth her mouth, and sayth, I haue not committed iniquitie.
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
For three things the earth is moued: yea, for foure it cannot susteine it selfe:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
For a seruant when he reigneth, and a foole when he is filled with meate,
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
For the hatefull woman, when she is married, and for a handmaid that is heire to her mistres.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
These be foure small things in the earth, yet they are wise and full of wisedome:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
The pismires a people not strong, yet prepare they their meate in sommer:
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
The conies a people not mightie, yet make their houses in the rocke:
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
The grashopper hath no King, yet goe they forth all by bandes:
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
The spider taketh holde with her handes, and is in Kings palaces.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
There be three thinges that order well their going: yea, foure are comely in going,
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
A lyon which is strong among beastes, and turneth not at the sight of any:
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
A lusty grayhound, and a goate, and a King against whom there is no rising vp.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
If thou hast bene foolish in lifting thy selfe vp, and if thou hast thought wickedly, lay thine hand vpon thy mouth.
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
When one churneth milke, he bringeth foorth butter: and he that wringeth his nose, causeth blood to come out: so he that forceth wrath, bringeth foorth strife.
