< Ordsprogene 30 >

1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!” Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!”
Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!” (Sheol h7585)
Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.

< Ordsprogene 30 >